Mød Danish Crown Beef på NutriFair

Mød Danish Crown Beef på NutriFair

Danish Crown Beef er med på NutriFair, hvor andelshavere og andre interesserede kan lægge vejen forbi til en snak om selskabet, services og muligheder.

15. januar 2019

Når NutriFair løber af stablen onsdag og torsdag i denne uge, er Danish Crown Ejerservice også til stede under samlet stand. Afdelingschef i Danish Crown Beef Ejerservice, Ejvind Kviesgaard, håber, at andelshavere og andre vil bruge anledningen for at få et overblik over mulighederne i Danish Crown.

- Vi kan hjælpe med alt fra tekniske spørgsmål om appen eller Ejersiden til en snak om fremtidens muligheder i Danish Crown Beef, så hvis der er andelshavere eller øvrige interesserede, som vil vide, hvad vi som selskab kan gøre for dem, så vil vi meget gerne have besøg af dem på messen, siger han.

Hvis man skal til at starte op som kreaturproducent, er der samtidig en række muligheder for unge landmænd i Danish Crown Beef.

- Vi har afskaffet andelshaverkontoen, så man nu kan komme med gratis. Derudover har vi en lang række muligheder for starthjælp i form af kalvefinansiering og diverse opstartstillæg, som kan give en fornuftig start i branchen, og der vil vi selvfølgelig meget gerne hjælpe med at sætte et tilbud sammen til interesserede, siger Ejvind Kviesgaard.

NutriFair løber af stablen d. 16.-17. januar