Julen giver i år mange helligdage og for at sikre, at puklen af udsatte grise efter nytår bliver så lille som muligt, justeres der på vægtgrænserne frem mod jul. Det sker for at udnytte kapaciteten hos både landmænd og slagteri bedst muligt, og samtidig sælge så meget kød som muligt før jul, hvor priserne traditionelt er bedst.
De nye vægtgrænser træder i kraft fra uge 44, så derfor anbefales det, at der tages rigeligt med grise med i uge 43, så produktionen bliver mest optimal. Det vil ikke få nogen negativ indvirkning på dit indberetningstillæg, at der meldes mere til i uge 43.
På appen er det ikonet vægtgrænser, der indeholder information omkring vægtgrænserne for lige præcis din produktion. Her kan du se dine aktuelle vægtgrænser og vægtgrænserne for kommende uge. På Ejersiden kan se det under links på tilmeldingssiden.
- Der kommer ændringer allerede fra uge 44, så derfor håber vi, at ejerne vil følge med, så der ikke kommer dårlige overraskelser. Derudover vil vi gerne opfordre til at give de medarbejdere, der har med tilmeldingen at gøre, adgang til informationerne enten via appen eller Ejersiden, så alle i besætningen er opdaterede, siger Anna Caspersen, der er manager i Danish Crown Ejerservice.
Du kan hente Danish Crowns Ejer-app her:
Android
iPhone
I tabellerne herunder kan du se vægtgrænseændringerne for de forskellige leverandørkoncepter.
Vægtgrænseændringer 2018
Uge | Almindelige vægtgrænser |
43 | 70,0 - 95,9 kg. |
44 | 67,0 - 92,9 kg. (-3 kg) |
45 | 67,0 - 92,9 kg. |
46 | 64,0 - 89,9 kg. (-3 kg) |
47 | 64,0 - 89,9 kg. |
48 | 64,0 - 89,9 kg. |
49 | 64,0 - 89,9 kg. |
50 | 64,0 - 89,9 kg. |
51 | 64,0 - 89,9 kg. |
52 | 64,0 - 89,9 kg. |
1 | 64,0 - 89,9 kg. |
2 og fremefter | 70,0 - 95,9 kg. (+6 kg) |
Specialproduktion | Vægtgrænsændring |
Multigrise | Følger alm. vægtgrænseændringer |
Englandsgrise | Følger alm. vægtgrænseændringer |
OUA | Ændrer ikke vægtgrænser - får direkte besked |
Et hjertet gris | Følger alm. vægtgrænseændringer - får direkte besked |
Flex levering | Følger alm. vægtgrænseændringer |
Tungsvin | Ændrer vægtgrænser – se nedenstående |
Sektionsvis Levering | Ændrer vægtgrænse for gennemsnitsvægt – se nedenstående |
Alt ind Alt ud m. rådgivning | Ændrer grænser - se nedenstående |
Antonius | Ændrer vægtgrænser - får direkte besked |
Bornholmergrisen | Ændrer vægtgrænser - får direkte besked |
Frilandsgrise | Ændrer ikke vægtgrænser - får direkte besked |
Øko-grise | Ændrer ikke vægtgrænser - får direkte besked |
Kontrakten Alt ind alt ud med rådgivning får ændret vægtgrænsen til:
Uge 43 | 70,0 - 97,9 kg. |
Uge 44-1 | 67,0 - 94,9 kg. (-3 kg.) |
Uge 2 | 70,0 - 97,9 kg. (+3 kg.) |
Kontrakten Tungsvin får ændret vægtgrænsen til:
Uge 43 | 96,0 - 99,9 kg. |
Uge 44-45 | 93,0 - 96,9 kg. (-3 kg.) |
Uge 46-1 | 90,0 - 93,9 kg. (-3 kg.) |
Uge 2 | 96,0 - 99,9 kg. (+6 kg.) |
Kontrakten Sektionsvis Levering får ændret gennemsnitsvægten til:
Uge 43 | 82,0 - 87,9 kg |
Uge 44-45 | 81,0 - 86,9 kg. (-1 kg.) |
Uge 46-1 | 80,0 - 85,9 kg. (-1 kg.) |
Uge 2 | 82,0 - 87,9 kg. (+2 kg.) |