Har du overvejet rug som fodermiddel? Hvis ikke – så burde du måske gøre det.
Rug er svær at komme udenom for de griseproducenter, der dyrker deres eget foder. Med de nye vurderinger er rug kommet i spil, som et billigt alternativ til hvede, da rug ikke kræver samme pasning og sprøjtning. Dette gør også rug mere bæredygtigt. Vurderingen er at der kan være en lidt lavere tilvækst hos grisene ved brug af rug i foderblandingen, men dette opvejes økonomisk af, at rug er langt billigere at producere.
Udbytterne ved rug stiger hurtigere end andre kornsorter. Rug udnytter endvidere vand og næringsstoffer bedre end andre kornsorter. Udenlandsk forskning viser desuden interessante resultater for svin, når vi taler om sundhed, dyrevelfærd og bæredygtig produktion generelt. Dette gør derfor rug yderligere interessant, når vi taler om OUA, zinkfri fravænning mm.
- Vi ønsker at sætte fokus på rug som et billigt, bæredygtigt og dermed attraktivt fodermiddel. Derfor har vi hos Danish Crown samlet en række spændende foredragsholdere, som kan gøre os alle klogere på fordelene ved rug, siger Kristian Jensen, Chefrådgiver hos Danish Crown og initiativtager til mødet.
På mødet den 19. juni har I mulighed for at få den nyeste viden omkring rug som fodermiddel, at møde den tyske professor Josef Kamphues, der er en af de mennesker der ved mest om rug og værdien af rug for grise. Den tyske professor vil holdes sit indlæg på engelsk, men der vil være et bilag på dansk med de væsentligste konklusioner fra dette indlæg. Desuden vil der være oplæg fra eksperter fra Danish Crowns rådgivning, KWS, SEGES og LMO.
Det er gratis at deltage, men arrangementet kræver tilmelding, som sker efter ”først til mølle” princippet. Sidste tilmelding er mandag d. 17. juni.
Alle er velkomne til et spændende arrangement om RUG. Du tilmelder dig ved at sende en mail til steni@danishcrown.dk eller ringe til Ejerservice på tlf. 89 19 19 20.