Kom med på årets dyrskuer

Danish Crown har brug for andelshavere, der vil være med til at fortælle historien om virksomheden og landbruget til årets dyrskuer.

22. maj 2018

På dyrskuerne skal historien om Danish Crown og det danske landbrug fortælles, og det skal ske gennem selskabets andelshavere. Her kan man blive en del af Danish Crowns mobile udstilling, hvor centrum er vognen Krone 1. Den er under opbygning lige nu, og du kan få en fornemmelse af, hvordan det skal ende i videoen herunder.

Vil du være med som ambassadør for virksomheden på et af dyrskuerne i Horsens, Hjørring, Odense, Herning, Roskilde eller Aabenraa, må du meget gerne kontakte Agnete Poulsen på agpo@danishcrown.dk