Køb af forædlingsfabrik i Sverige godkendt

Køb af forædlingsfabrik i Sverige godkendt

De svenske konkurrencemyndigheder har godkendt KLS Ugglarps’ køb af Charkuterifabriken Sverige AB.

23. december 2021

Danish Crowns svenske forretningsenhed KLS Ugglarps løfter med købet af Charkuterifabriken Sverige AB i Halmstad sin kapacitet på forædling af råvarer fra sine fire slagterier.

- Godkendelsen kommer som en dejlig julegave for alle parter. Nu kan vi begynde planlægningen af integrationen, så vi kan møde vores kunder med et endnu stærkere og bredere sortiment på både forarbejdede produkter og færdigretter, siger Jonas Tunestål, der er CEO for KLS Ugglarps.

KLS Ugglarps styrker med købet af Charkuterifabriken Sverige AB sin position som Sveriges førende virksomhed inden for slagtning og forædling af kød. KLS Ugglarps driver fire slagterier og tre forædlingsfabrikker i det sydlige Sverige.

Overtagelsen af Charkuterifabriken Sverige AB sker med virkning fra den 11. marts, og KLS vil derefter have i alt 1700 medarbejdere.