Randers, d. 24. januar 2013
Det er ikke hverdagskost i dansk svineproduktion, at der er Åben Stald på et nyopført staldanlæg. Og det er en decideret sjældenhed, at staldanlægget i den grad rykker grænser for dyrevelfærd, indretning og produktionsform. Men det var lige præcis, hvad Niels Aage Arve slog dørene op til, da han holdt Åben Stald på sit barmarksprojekt til 1.250 søer med 30-kilos produktion ved Mejlby nord for Aarhus.
De to stalde er på 7.700 m2, der er 350 farestier til løsgående søer, der er en UK-løbestald med drænet dybstrøelse og linespil, fuldautomatisk tildeling af halm, drægtighedsstald med ESF-stier til stabile grupper, og stien er indrettet med integrerede sygestier, gulvudsugning i farestalden og et komplet møllerianlæg med kornopbevaring i gastætte siloer.
Anlægget er selvfølgelig udført med den bedst tilgængelige teknik og er på sin vis én af de mest moderne stalde herhjemme. Men det, der virkelig gør Niels Aage Arves projekt specielt, er de løsgående søer i farestien. Her går Niels Aage Arve langt videre end 2013-reglerne om løsgående søer i drægtighedsstalden.
På den måde betræder Niels Aage Arve nyt land, og selv konsulent Vivi Aarestrup Moustsen fra VSP, bruger ord som vildt modig og is i maven om Niels Aage Arve satsning på løse søer i farestien.
Jeg får kun chancen én gang
Men beslutningen om at træde væk fra alfarvej og ud på off pisten har heller ikke været nem, men nærmere vist sig som et tiltagende klarsyn, der til sidst stod krystalklart.
- Vi sendte den første miljøansøgning af sted i 2007. Her var der taget højde for 2013-reglerne, men heller ikke mere end det. Men så begyndte jeg at komme i tvivl, om det var godt nok. Hvis jeg opførte det projekt, jeg havde sendt ind til godkendelse, så ville jeg stå med et nyt anlæg, som efter min bedste overbevisning allerede var forældet efter få år, siger Niels Aage Arve.
For der var i mellemtiden begyndt at rumstere nogle tanker oppe i hovedet på den driftige svineproducent. For hvad egentligt med de gamle farestalde – var de fremtidssikret? De gik stadig an, men søerne er konstant vokset i størrelse og det samme med kuldene. Hvis avlsfremgangen fortsætter, så kan de til sidst ikke være der. Og hvad med fremtidige krav til dyrevelfærd – vil det stadig være tilladt at fiksere søer i farestien?
Alle disse tanker kørte rundt i hovedet på Niels Aage Arve, der til sidst tog den endelige beslutning om at gå hele vejen på én gang:
- Jeg får kun denne chance én gang i mit liv. Chancen for at bygge noget helt nyt, som virkelig bryder grænser og måske sætter nye standarder for produktionen af smågrise, siger Niels Aage Arve og skynder sig at tilføje:
- Hvis jeg får det til at køre.
For der er nemlig kun nogle få stykker, før Niels Aage Arve, der har prøvet at sætte søerne fri i farestien i så stor en produktion som hans.
Ud af de 350 farestier er 210 af dem indrettet, så søerne er fuldstændig frie i hele perioden. I de resterende 140 stier er der installeret en vinge, der kan fiksere soen i de første tre-fire dage efter faring. Denne stitype bliver af VSP kaldet SWAP og har kun været afprøvet på én so i Nordjylland. VSP’s resultater på de løse søer i farestien viser da også en højere pattegrisedødelighed end i de konventionelle stier, hvor soen er fikseret.
- Vores helt store udfordring bliver at holde dødeligheden så langt nede som muligt. Vores mål er at ligge lige under de bedste i branchen herhjemme. Det vil sige, at vi forventer at ligge på den gode side af 30 grise pr. årsso, siger Niels Aage Arve.
Hva´ koster sådan en gavtyv
Som de fleste nok har en fornemmelse af, så koster en stald af Niels Aage Arve-typen mere end en konventionel stald, men hvor meget mere er han ikke meget for at sætte tal på. Men den har været dyr, siger han:
- I et byggeri som det her, går der cirka to kvadratmeter mere per so. Dertil kommer, at produktionsresultaterne nok aldrig bliver ligeså gode som i en traditionel stald, så alt i alt er det jo en dårlig forretning, siger Niels Aage Arve og tilføjer med at smil i øjnene:
- Så må vi jo bare se, om forbrugerne rent faktisk vil støtte sådan en produktion, som de siger, de vil, siger Niels Aage Arve.
Men så er al den snak om dyrevelfærd måske bare et påskud for et bedre dækningsbidrag – med tiden?
- Hvis man ikke holder af dyr, så skal man ikke være svineproducent, og jeg går meget op i dyrevelfærd. Men jeg er heller ikke filantrop, og det er de heller ikke i min bank. Men jeg vil ikke afvise den gode følelse ved at kunne skabe nogle gode vilkår for mine dyr.
Fakta om bedriften
- 470 hektar hvoraf de 130 er forpagtede
- 400 hektar markdrift og 70 hektar skov og div.
- Seks ansatte (to mere på vej pga. udvidelsen)
- 750 søer, 14.000 slagtesvin og salg af 8.000 30-kilos smågrise
- Når det nye anlæg er oppe på fuld drift i andet halvår 2013: 1.250 søer, 20.000 slagtesvin og salg af 18.000 30-kilos grise
- Slagtesvin på fire ejendomme, hvor den fjerde ejendom også huser smågriseproduktionen.