Hvad kan vi gøre for dig?

For Danish Crown Foodservice betyder Foodexpo 2012 tæt dialog med kunderne.

13. marts 2012


Randers, 12. marts 2012

- Vi sætter en ære i at være i øjenhøjde med kunden, for det er i dialog med vores kunder, de gode idéer opstår, siger Søren Madsen, konsulent i DC Foodservice, den del af Danish Crown, som står for salg til blandt andet storkøkkener og kantiner.

Derfor rykker DC Foodservice til Herning til madmessen Foodexpo 2012 d. 18-20 marts. Foodexpo er den største danske messe af sin slags, og over 20.000 restauratører, indkøbschefer og andre interesserede forventes at komme til Messecenter Herning for at møde deres leverandører og søge ny inspiration.

For Danish Crown Foodservice er ny inspiration også en vigtig motivation for at tage på messe:

- Vi kommer ikke kun på Foodexpo for at fremhæve vores eksisterende produkter, men især for at spørge vores kunder: Hvad kan vi gøre for dig?

DC Foodservice tager på Foodexpo 2012 for at møde deres kunder og for at præsentere tre nye produkter, som er blevet til efter inspiration ud fra kundernes behov i storkøkkenerne: Pulled Pork, ølmarineret nakkefilet og krydderribbe af svinebryst.

Danish Crown Foodservice vil på Foodexpo 2012 være at finde i hal M på stand 9650.