God mad skal fyre op under diskussionerne på Folkemødet i Allinge

God mad skal fyre op under diskussionerne på Folkemødet i Allinge

Et godt måltid mad er dagligt rammen om gode diskussioner med plads til både nuancer, humor og engagement. Derfor er Danish Crowns deltagelse den demokratiske folkefest bygget op om at give alle deltagerne mulighed for at udveksle holdninger og synspunkter, mens de får stillet sulten.

8. juni 2023

Der vil være noget for enhver smag, uanset om man er til tapas, burgere, wraps, hotdogs eller en tre retters gourmetmenu, når Danish Crown er med ved Folkemødet 2023 i dagene fra den 15. til den 17. juni. Og til stor overraskelse for mange er der blandt andet også en vegetarburger på menuen.

- I Danish Crown mener vi, at det er helt skævt at gøre måltidet til en politisk kampplads. Derfor har vi været måltidspartner for Folkemødet i Allinge i flere år. Udover at deltage i en række debatter, bruger vi måltidet til at kommunikere, at Danish Crown er en alsidig og moderne fødevarevirksomhed, der kan bidrage med et godt måltid til stort set alle type forbrugere, siger Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Crown.

Folkemødet har udviklet sig fra ikke blot at være Danmarks største politiske festival, til at have karakter af en regulær folkefest, hvor danskerne viser deres opbakning til demokratiet. Senest var der godt 100.000 besøgende på de tre dage i 2022.

Afgørende at bidrage til samfundsdebatten

Danish Crown har netop forlænget aftalen med Folkemødet til og med 2025, og det bliver samtidig startskuddet på en endnu mere målrettet indsats fra Danish Crowns side.

I år vil Danish Crown være til stede med to madboder, en ”snak bar”, en pølsevogn og ikke mindst egen restaurant, der har fået navnet Restaurant Dyrbar efter Danish Crowns webshop, som sælger de bedste udskæringer fra både grise og kreaturer. Restauranten er skabt i samarbejde med stjernekokken Thomas Pasfall fra Odense, som har sammensat menuen og driver restauranten i tæt samarbejde med Danish Crown.  

- Folkemødet er en unik mulighed for at vise omverdenen, hvad vi står for i Danish Crown. Samtidig ønsker vi at sende et klart signal om, at vi ikke er bange for at stille op, uanset om det er en fødevareminister, grønne organisationer eller en flok kritiske forbrugere, der vil have os i tale. For selvom vi ofte bliver 'castet' som den store, onde kødproducent, så ser vi det som helt afgørende, at vi som en af landets største fødevarevirksomheder bidrager med viden og nuancer til samfundsdebatten om, hvordan fremtidens produktion af fødevarer skal se ud, siger Astrid Gade Nielsen.

Der vil i løbet af de tre dage i Allinge bliver holdt hundredvis af debatter. I Danish Crown deltager vi i hele seks debatter om bæredygtighed, fødevarer, landbrug og arbejdsmarked.

- Dansk landbrug, fødevareproduktion og animalske fødevarer er genstand til nogle af de mest komplicerede debatter og politiske dagsordener. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller om det arbejde, vi laver og har i sinde at fuldføre for at skabe en mere bæredygtig fremtid for fødevarer. Det får vi mulighed for på Folkemødet, siger Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown.

Danish Crowns deltagelse i Folkemødet bliver også brugt aktivt i relation til både landmændene på Bornholm og de op mod 200 medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Rønne.

Om tirsdagen inden Folkemødet er Restaurant Dyrbar ramme om et møde med alle andelsejere på Bornholm. En gruppe af medarbejderne fra slagteriet i Rønne hjælper til med opstilling før og salg under Folkemødet, og lørdag eftermiddag og aften har både medarbejdere og andelsejere muligheden for at købe mad med en klækkelig rabat ved alle Danish Crowns salgssteder.