Randers, 8. september 2014
Der var masser af inspiration at hente i Danish Crowns telt på Food Festival, der løb af stablen i Aarhus d. 5.-7. september på Tangkrogen. I teltet var der opsat interaktive køkkener, hvor gæsterne kunne forsøge sig med stegning af bøffer og sammensætning af wok-retter.
Her blev de vejledt af Danish Crowns frivillige, der kunne fortælle, hvordan koteletten og bøffen steges til perfektion, eller hvilke steder man kan søge inspiration til hverdags-wokken. Det hele foregik med Danish Crown-produkter, og det tiltrak en god andel af gæsterne, som kunne lære, hvad Danish Crown er for en virksomhed.
- Vi får en god blanding af aldersgrupper ind i teltet og kan vise dem, hvad det er, vi kan tilbyde den almindelige forbruger som virksomhed. Vi giver dem en oplevelse af, hvor god mad Danish Crown kan tilbyde, og hvad de så kan lave med den som forbruger, siger Agnete Poulsen, der var en af de ansvarlige for teltet.
Møde med forbrugerne
Gennem hele festivalen var der ansatte fra koncernen i teltet, som kunne tog en snak med gæsterne. Det gav god dialog.
- Vi kan møde den kritiske forbruger i øjenhøjde, tage os tid til at snakke med dem og gå ind i en konstruktiv dialog, så det ikke kun bliver envejskommunikation fra en af parterne. Vi har mulighed for at nuancere billedet af Danish Crown som virksomhed direkte til slutbrugeren,” siger Agnete Poulsen.
Gennem hele festivalen blev der lavet mad i teltet, ligesom flæskmobilen tog en tur på pladsen, så alle fik mulighed for at smage Danish Crowns produkter.
Søndagens afdeling af festivalen bød også på ros til selvsamme produkter. Koncernens nye tapaspølse, som er udviklet af Danish Crowns Meatlab i Herning, blev indstillet til Sallings Madpris.