Randers, 25. september 2014
Hos familien Hansen i Sorø kan de noget med sammenbragte familier. Ude i stalden lever og trives slagtesvin side om side, selvom de kommer fra hele landet, og i stuehuset tuller familiens plejesøn på godt et år rundt i køkkenet, og ser temmelig tilfreds ud.
Så uanset hvor du kommer fra, så bliver der taget hånd om dig på Egemosegaard.
Og det kan der nok være brug for i tider som disse, hvor smågriseproducenterne snildt kræver 30-40 kr. oveni puljen. Derfor ser Christian Hansen sig, ligesom mange andre af hans kollegaer, nødsaget til at fylde stalden med grise fra puljen. For mange slagtesvineproducenter er det ikke altid lykken, da de sparede udgifter på puljegrisene kontra grisene fra en fast leverandør, hurtigt kan blive ædt op af udgifter til dyrlæger, medicin, høj dødelighed og generel spild og bøvl.
Men Christian Hansen, som driver Tranmosegaard I/S sammen med sin storebror, kan godt få noget fornuftigt ud af de sammenbragte 30-kilos grise.
Dødelighed på 2,3
På de foregående fire hold har den gennemsnitlige dødelighed ligget på 2,3 pct., og på det sidste hold bestod grisene af en skøn blanding fra hele seks besætninger, og her lå den gennemsnitlige dødelighed på 2 pct.
- Ikke dårligt, siger konsulent i DC Ejerservice Rikke Lassen Jensen.
- Ham Christian har virkeligt godt styr på de sammensatte hold. Og hans sundhed i besætningen er imponerende god, siger hun.
Og hvad er det så, han gør, ham Christian?
En god sortering
Christian Hansen kører så vidt muligt fire hold AI/AU om året i gardinstalden fra 2007, som ligger på den gård, hvor han bor sammen med sin familie. Her producerer de 5.500 slagtesvin om året. På broderens ejendom producerer de 4.500 slagtesvin om året i kontinuerlig drift. I denne artikel fokuserer vi på de 5.500 slagtesvin fra Christians ejendom.
Stalden er sektionsvis opbygget, og så vidt muligt holder han grisene sammen i de hold, de er leveret i.
SPF leverer til puljenoteringen, og gerne indenfor en uge.
- jeg sætter 40 grise ind i et hus til at starte med, og så sorterer jeg lidt senere, siger Christian Hansen og forklarer, at han gør en del ud af sorteringen.
- Jeg tager de 14 mindste fra og sætter dem om nødvendigt sammen med andre mindre grise fra andre leverandører. Men jeg sorterer kun én gang. Hvis jeg gør det flere gange, slås de for meget, og det går ud over tilvæksten og trivslen generelt.
Sokkeprøven
Hvis Christian Hansen selv skal gætte på det vigtigste parameter for den gode sundhed i hans dyrehold, så er det den flokmedicinering, som grisene modtager, så snart de ankommer.
- Jeg har fået foretaget en ’sokkeprøve’ ved dyrelægen, som viser, at jeg har Lawsonia i stalden. Og kun derfor kan jeg få lov til at medicinere dem alle sammen. Hvis jeg ikke gør det, så har jeg problemet med diare med det samme. Men på den her måde kommer de alle godt i gang, og jeg bruger stort set intet antibiotika i resten af deres levetid, siger Christian Hansen.
Passer på smittevejene
Da grisene kommer mange forskellige steder fra, er Christian Hansen meget opmærksom på smittevejene i stalden. Derfor går han også så sjældent ind til dyrene som muligt og vandrer så få gange som muligt mellem de forskellige sektioner.
Inden 30-kilos grisene ankommer til stalden, er der vasket ned og desinficeret og gulvets temperatur er 20 grader.
- Det er i hvert fald det, jeg tilstræber. De sidste grader i stalden henter jeg ved at sætte varmekanonen på.
Halm i stedet for klodser
For at holde så sund en mave på dyrene som muligt blander Christian Hansen 3 pct. havre i foderet. De kloge siger godt nok, det ikke virker, men det er ikke Christians erfaring.
- Hvis jeg af en eller anden grund stopper med havren, så synes jeg altid, der dør nogle dyr.
For at skåne gyllekanalerne, men også grisenes maver, bliver der givet halm i båsene i stedet for klodser.
- De river altid klodserne fri, og så stopper de hele systemet. Halm er meget bedre, siger han.