Danish Crowns ejerapp er under løbende udvikling og denne gang er det så designet og især tilmeldingsfunktionen, der er blevet kigget efter i sømmene og justeret, ligesom det er blevet mere overskueligt at skifte imellem forskellige besætninger i appen.
- Vi har gjort sådan, at nogle af felterne under tilmelding er skjulte for at gøre funktionen mere overskuelig. De skjulte funktioner, som man kan få frem ved et enkelt klik, er ikke obligatoriske for tilmeldingen – dvs. at det er tilmelding af skånetransport, akutte dyr eller returslagtning, som vil være skjult fortæller Chenette Jensen, SAP Business Analyst i Ejerservice, og fortsætter:
- Desuden har vi i oversigten over slagtede dyr tilføjet tre forskellige ikoner, som skal gøre det mere overskueligt for landmanden at se, hvor det er muligt at lave ændringer til sin tilmelding.