Der afholdes igen en række Workshops på seks forskellige afdelinger rundt i landet, hvor den enkelte andelshaver har mulighed for at møde en konsulent fra DC Ejerservice, SPF eller Hatting.
Andelshaveren har mulighed for at stille relevante spørgsmål omkring sine leverancer af slagtesvin eller søer.
Vi forventer, at der i år vil blive stillet spørgsmål til bl.a.:
• Ændringer i logistik/mængderegulering i forbindelse med ny vognmandsaftale pr. 01.02.2012
• Ny elektronisk DC portal
• Alt Ind – Alt Ud- konceptet
Eller den enkelte ønsker at få en gennemgang af egne slagtetal for eventuel optimering af indtjeningen.
Som noget nyt deltager SPF-Selskabet og Hatting-KS i Workshopsene.
De to virksomheder vil fokusere på den avlsmæssige kvalitet af smågrise i forhold til valgt strategi hos både smågriseproducent og aftager. De inviterer derfor også deres kunder til at deltage.
SPF vil gerne i snak med kunderne om bl.a.:
• Optimal udskiftning i soholdet.
• serviceeftersyn på griseringe
• Alt Ind – Alt Ud-konceptet
Hatting vil præsentere:
• De forskellige sædprodukter
• Produktsortiment og prisstrategi
• Veterinærmedicin koncept
Når vi har valgt at udvide Workshopsene med SPF og Hatting som deltagere, hænger det i høj grad sammen med, at disse virksomheder indgår som led i den fælles værdikæde, der er grundlaget for en optimal produktion af slagtesvin i Danmark.
Vi håber dermed at kunne bidrage med en bred dialog på tværs af virksomhedernes fagområder og dermed styrke forholdet til den enkelte svineproducent, uanset om denne er andelshaver eller kunde i én eller flere af de deltagende virksomheder.
Praktisk info:
• Der er mulighed for rundvisning i grupper på de enkelte slagterier
• Der kan forekomme ventetid til en snak med en konsulent
• Tilmelding til den enkelte Workshop ønskes senest to hverdage før afholdelse inden kl. 13.
Ved tilmelding ønskes der kun en tilkendegivelse af, om man kommer formiddag eller eftermiddag, og i forhold til tilmeldingen er ankomsttidspunktet valgfrit.
Er du forhindret i at deltage i en Workshop, er du selvfølgelig altid velkommen til at rette henvendelse direkte til DC Ejerservice med relevante spørgsmål.
Tilmeldingsliste for DC andelshavere
Tilmelding på SMS 1241, Landmand.dk, Servicetelefon tlf. 7013 3131 eller DC Ejerservice tlf. 89191920
Dato | Sted | Tilmelding | Mødenr. |
09.01 | DC Horsens | Formiddag ankomst mellem kl. 10 og 12 | 120 |
09.01 | DC Horsens | Eftermiddag ankomst mellem kl. 13 og 15 | 121 |
11.01 | DC Herning | Formiddag ankomst mellem kl. 10 og 12 | 122 |
11.01 | DC Herning | Eftermiddag ankomst mellem kl. 13 og 15 | 123 |
13.01 | DC Sæby | Formiddag ankomst mellem kl. 10 og 12 | 124 |
13.01 | DC Sæby | Eftermiddag ankomst mellem kl. 13 og 15 | 125 |
16.01 | DC Kolding | Formiddag ankomst mellem kl. 10 og 12 | 126 |
16.01 | DC Kolding | Eftermiddag ankomst mellem kl. 13 og 15 | 127 |
18.01 | DC Blans | Formiddag ankomst mellem kl. 10 og 12 | 128 |
18.01 | DC Blans | Eftermiddag ankomst mellem kl. 13 og 15 | 129 |
20.01 | DC Ringsted | Formiddag ankomst mellem kl. 10 og 12 | 130 |
20.01 | DC Ringsted | Eftermiddag ankomst mellem kl. 13 og 15 | 131 |