Torsdag den 14. juli
Andelen af positive kødsaftprøver udtaget på slagterierne steg fra ca. 11 procent i oktober måned til ca. 13 procent i november og
fortsatte i vinter- og forårsmånederne.
Væksten har svinget mellem 13 og 15 procent og har medført en vækst i antallet af besætninger i niveau 2 og 3. Derfor blev der iværksat en række tekniske undersøgelser på Laboratorium for Svinesygdomme, SEGES for at undersøge, om testens følsomhed
havde ændret sig. Indtil nu har ingen af undersøgelserne indikeret dette.
På slagteriet udtager Fødevarestyrelsen løbende blindtarmsprøver, der dyrkes for forekomst af salmonella-bakterier. Til supplement af disse prøver har afdeling for Fødevaresikkerhed, Veterinære forhold & Risikoanalyse, L&F i samarbejde med slagterierne udtaget ekstra blindtarmsprøver til dyrkning.
Blindtarmsprøverne har ikke vist nogen sikker stigning i forekomsten af salmonella generelt i slagtesvinebesætningerne, men fra november til marts var andelen af blindtarmsprøver, der var positive for Salmonella Typhimurium, højere end normalt.
Typhimurium er en type af salmonella, som ofte ses hos svin. Fra april er andelen af Typhimurium-positive blindtarmsprøver igen faldet og er nu på samme niveau som tidligere. Der er ikke fundet nogen forklaring på stigningen i andelen af Typhimurium-positive blindtarmsprøver.
Hvis faldet i Salmonella Typhimurium vedvarer, bør andelen af positive kødsaftprøver falde i de kommende måneder. Afdeling for Fødevaresikkerhed, Veterinære forhold & Risikoanalyse og Laboratorium for Svinesygdomme fortsætter med tekniske analyser de kommende måneder for at følge situationen tæt.
Læs mere om mulighederne for salmonellareduktion her
Yderligere oplysninger ved henvendelse til:
Chefkonsulent Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer, T 3339 4406
Afdelingsleder Vibeke Møgelmose, Landbrug & Fødevarer, T 3339 4379.