Stor succes for grill-landsholdet til BBQ VM i Memphis.

16. maj 2011



Randers, 16. maj 2011

Stor succes for grill-landsholdet til BBQ VM i Memphis

- Vi er verdensmestre!!!

Sådan står der med store typer, hvis du går ind på det danske grill-landsholds hjemmeside.

Og der er god grund til at være stolt. For første gang nogensinde er det lykkedes for et udenlandsk hold at vinde guld til grill-VM i USA.

Bedste BBQ sauce
Danskerne tog guld i kategorien ”bedste BBQ sauce baseret på tomater”, og det blev også til en flot bronzemedalje for holdets lammeret.

- Ingen af os havde i vores vildeste fantasi troet det muligt, skriver grill-landsholdet på hjemmesiden.

Danish Crown er sponsor for grill-landsholdet og støtter holdet økonomisk og med råvarer til træning. Det netop overståede VM er det hidtil bedste for landsholdet, og de hyldes på TV i aften, hvor de er i studiet i Aftenshowet på DR1 kl. 19.

Se mere på www.bbqlandsholdet.dk