Danish Crowns dyrebareste grise er med på Kulturnatten

Danish Crowns dyrebareste grise er med på Kulturnatten

DYRBAR indtager Axelborg, når der fredag den 14. oktober er Kulturnatten i København. Her skal nogle af de bedste og mest smagsunikke udskæringer fra Danish Crown vises frem og være med til at inspirere forbrugerne til at løfte grisekødet op på et højere niveau, end det er i dag.

13. oktober 2022

Kulturnatten i København er et stort endagsarrangement, som afholdes spredt over hele hovedstadsområdet. Gæsterne kan frem til midnat besøge alt fra museer, teatre, kirker, virksomheder, og så er Danish Crown også tilstede med DYRBAR.

DYRBAR har sin stand på Axelborg, hvor Kulturnattens gæster også kan se og høre om landbrugets historie. Her vil der være smagsprøver på nogle af de lækre udskæringer, man kan købe på DYRBAR.dk, og det skal danne rammerne for en god dialog med forbrugerne om, at grisekød også kan være med i den gastronomiske superliga.

- Kulturnatten på Axelborg i 2021 var et stort tilløbsstykke med mange besøgende ved DYRBAR-standen, og vi glæder os meget til at gentage sidste års succes. Det er en oplagt mulighed for at vise et udvalg af de lækre produkter fra DYRBAR, og vi forventer at få en masse besøgende og gode snakke med potentielle kunder og madinteresserede. Det er interessant at være med til at forklare de besøgende, at grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk, og at DYRBAR vil være frontløbere på at være med til at løfte grisekødet op på et endnu højere niveau end det er i dag, siger Sune Hesselberg Johansen, der er Commercial Product & Concept Specialist i Danish Crown Professional.