Danish Crown styrker position på naturtarme og ingredienser

Danish Crown styrker position på naturtarme og ingredienser

30. juni 2016

     
Mandag
den 30. juni    

Med virkning fra den 1. juli 2016 bliver Danish Crown eneejer af tarmvirksomheden DAT-Schaub.

- Vores medejer i DAT-Schaub - Tican - er blevet overtaget af det tyske Tönnies. I den forbindelse har det været naturligt for Danish Crown at se på muligheden for gennem fuldt ejerskab at styrke og udvikle vores globale position inden for naturtarme og ingredienser, siger Preben Sunke, CFO i Danish Crown.

DAT-Schaub er en af verdens største producenter af svinetarme og blandt de toneangivende aktører inden for lammetarme. Sideløbende har virksomheden haft fokus på at udvikle sine aktiviteter inden for ingredienser, hvor der i dag produceres i både Danmark, Norge og Frankrig

- Vi vil fortsætte udviklingen af DAT-Schaub og har en klar forventning om, at virksomheden også i fremtiden vil bidrage væsentligt til at sikre Danish Crowns danske andelshavere en konkurrence-dygtig afregning, siger Preben Sunke.

Som en del af aftalen overtager Tican de medarbejdere og det produktionsudstyr, DAT-Schaub har haft på Ticans slagteri i Thisted.

DAT-Schaub omsatte i det seneste regnskabsår for 3,4 mia. kroner.