16. august 2017
Der var gang i Danish Crown og Tulips boder på Smukfest. Men selvom man gør meget ud af at disponere mængderne rigtigt, er der stadig en del kød, brød og grøntsager i overskud, som intet fejler, og som kan komme andre til gode. Derfor giver Danish Crown og Tulip de overskydende madvarer videre til Fødevarebanken, som sørger for, at madvarerne ikke går til spilde.
Fødevarebanken er Danmarks største organisation mod madspild. Organisationen sørger for at fordele den overskydende mad til eksempelvis herberger og børnehjem. Sidste år nåede maden ud til 42 udsatte steder landet over. Det tal er i år oppe på 65.
Frivillige på plads
Da årets Smukfest søndag aften gik på hæld, mødte ti frivillige fra Fødevarebanken op for at hente overskudsmaden fra madboderne. De modtager ikke færdigproduceret mad, men kun råvarer, som madboderne ikke har fået anvendt.
- De fødevarer, som vi modtager, sørger vores frivillige for at fordele i kølebiler, så de kan blive fragtet ud til modtagestederne hurtigst muligt, siger Trine Baadsgaard, Fødevarebanken support.
Hun fortæller, at modtagestederne er meget taknemmelige for donationen. Det er medvirkende til, at der kommer lidt mere luft i budgettet, så der er penge til at gøre nogle andre ting.
Det glæder Agnete Poulsen, der er ansvarlig for Danish Crown på Smukfest.
- Når vi har brug så meget energi på at skabe noget lækkert i løbet af festivalen, er det dejligt, at der er andre, der kan fortsætte det gode arbejde, og at vi derigennem kan støtte et godt formål, siger Agnete Poulsen.
I skrivende stund har Fødevarebanken indsamlet 2,2 tons mad under Smukfest. Danish Crown og Tulip har doneret 876 kg, hvilket er den største selvstændige donation.
Dyner og puder til krisecenter
Det er ikke kun fødevarer fra Danish Crowns aktiviteter på Smukfest, som går til et godt formål. De dyner og puder, som har været brugt i de 25 frilandshytter, bliver også givet videre.
- Der er ingen grund til, at det ligger i kælderen og fylder, indtil vi skal bruge det næste år. Derfor giver vi det til forskellige organisationer. I år kommer det Horsens Krisecenter til gavn, siger Agnete Poulsen.