Randers den 21. november 2013
- Ta’ til Bornholm og find ud af, hvad det er, de gør. For de bornholmere kan et eller andet, resten af landet kunne lære noget af.
Sådan lød opgaven fra DC Ejerservice’ afdelingschef Jacob Rasmussen.
Baggrunden for opgaven ligger selvsagt i de produktionsresultater, som de bornholmske slagtesvineproducenter leverer. De ligger nemlig konstant et stykke over landsgennemsnittet - og da ikke mange tror på, at det er den friske havluft fra Østersøen, der giver lavere foderforbrug, højere tilvækst og lavere dødelighed, er DC Update taget på besøg hos Bornholms Landbrugs svinerådgiver Stig Andersen for at få en forklaring.
Det ligger i sjælen
På sit kontor på det beskedne rådgivningscenter i Aakirkeby, der engang var forsøgsstation, tager Stig Andersen imod. Han har forberedt sig med statistikker, kurver og modeller, der alle viser det samme: øens slagtesvineproducenter har som gruppe styr på produktiviteten.
- For at forstå de resultater her, så tror jeg, man skal forstå, hvad det vil sige at være landmand og slagtesvineproducent herude i Østersøen langt fra alting. Det ligger ligesom i sjælen hos de lokale bønder, at de skal gøre det godt. Det er ligesom deres eksistensberettigelse. Hvis ikke de kan leve af deres landbrug, hvad skal de så lave? siger Stig Andersen, som sammen med kollegaen Kirsten Kyndesen rådgiver øens slagtesvineproducenter.
Stigende produktion i en nedgangstid
Bornholm har cirka 100 svineproducenter og cirka 150 besætningsenheder. Ud af de 100 svineproducenter er 50-60 af dem slagtesvineproducenter. Sammen producerede de sidste år 450.000 slagtesvin og tallet for i år bliver på 5.000 flere. Den årlige eksport af smågrise ligger på 100.000.
Som i resten af landet er strukturudviklingen gået stærkt, og tallene bliver ved med at undre og fascinere.
For 40 år siden var der 1.700 producenter. I dag er der 150 - en reduktion på cirka 90 pct. Til gengæld er produktionen dobbelt så stor i dag som for 40 år siden.
Modsat resten af landet, hvor produktionen har været faldende over de seneste år, så er den steget på Bornholm.
Produktion af slagtesvin på Bornholm:
| Svin | Antal lev | |
| 2011/12 | 449.381 | 99 |
| 2010/11 | 465.670 | 112 |
| 2009/10 | 451.268 | 121 |
| 2008/09 | 426.210 | 135 |
| 2007/08 | 406.130 | 160 |
| 2006/07 | 413.131 | 177 |
| 2005/06 | 415.960 | 192 |
Når Stig Andersen bliver spurgt, hvad der er den vigtigste årsag til, at de bornholmske producenter klarer sig så godt, svarer han:
- De konkurrerer mod hinanden helt vildt, og jeg mener virkeligt helt vildt. Du skal se telefonen begynde at ringe, hvis vi bare er én dag forsinket med resultaterne fra kvartalets E-kontrol. Hvor bliver den af, spørger de. For de ved, hvilke ejere, der gemmer sig bag besætningsnumrene. Og jeg skulle lige hilse at sige, at en producent i Nexø er meget interesseret i kollegaens resultater i Hasle, siger Stig Andersen og griner.
- Du skal forestille dig, at når alle kender alle, så er det ikke sjovt at ligge nederst på listen.
De samme forudsætninger
Udover at producerer på en ø, så har slagtesvineproducenterne de samme forudsætninger som deres kollegaer i resten af landet.
80 pct. af foderet er produceret på Bornholm. 90 procent blander deres eget foder. 50 pct. af slagtesvinene får vådfoder og den anden halvdel får tørfoder.
Avlsdyrene består at 50 pct. indkøbte og 50 pct. egenproduktion.
Sund konkurrence
Knapt 60 procent af slagtesvineproducenterne bruger E-kontrol som et værktøj til hele tiden at holde sig oplyste og skarpe, og som nævnt bliver resultaterne brugt til benchmarking.
- Her fra Bornholms Landbrug gør vi alt, vi kan, for at stimulere producenternes motivation til at tilegne sig viden og til at konkurrere med sig selv og kollegaerne. Når resultaterne af E-kontrollen går ud, så skal du se en aktivitet mellem producenterne på sms og facebook, siger Stig Andersen.
Men også videndeling er noget, der bliver gået op i på klippeøen, og det er Stig Andersens fornemmelse, at man er dygtig og hurtig til at få den nye viden ud og virke i besætningerne – ikke mindst fordi deltagelse i diverse erfa-grupper er lige selvfølgeligt som at trække vejret, eller næsten i hvert fald.
93 pct. af besætningerne i E-kontrollen har én eller flere medarbejdere med i en erfa-gruppe.
- Selvom vi går op i det politiske arbejde herovre, så går vi helt vildt op i resultater og i de ansattes trivsel, motivation og faglighed. Derfor holder vi også mange erfa-møder på engelsk, fordi de udenlandske medarbejdere godt kan føle sig lidt hengemte ude i besætningerne, og de elsker at blive undervist og tilegne sig viden, siger Stig Andersen.
Bare i november måned har den bornholmskfødte konsulent, der er søn af en bager, syv erfa-gruppemøder, og kollagen Kirsten har ligeså mange.
- Vi bowler endda med driftslederne, siger Stig Andersen.
Det er penge i slagtesvin
Men selv om de bornholmske slagtesvineproducenter som gruppe leverer resultater over landsgennemsnittet, så gror træerne naturligvis ikke ind i himlen. For der er stadig betydelige forbedringer, der ligger lige til at samle op for en stor gruppe af producenterne.
- Hvis vi kigger på index-beregningerne for 2012, så er der mere end 100 kr. i forskel fra den nederste del i bunden til den øverste del i toppen. Og deriblandt ligger der en stor gruppe, som burde kunne forbedre deres index med i hvert fald 50 kroner, siger Stig Andersen.
Det er tydeligt at mærke på ham, at vi her er inde at røre ved noget, som han går umådeligt meget op i.
- Der bliver snakket så meget om, at det er svært at tjene penge på slagtesvineproduktion i Danmark, og det er det da også. Mange taber i hvert fald penge på at producere slagtesvin, men jeg er altså også nødt til at sige, at de der virkelig vil, og de der ofre den nødvendige opmærksomhed på deres produktion, de kan altså også tjene mange penge. Tallene lyver ikke.
Bornholmske produktionsresultater sammenlignet med landsgennemsnittet:
| Bornholm 1. halvår 2013 | Bornholm 2012 | Landsgns. 2012 | |
| Indgangsvægt,kg | 32,6 | 31,9 | 31,5 |
| Slagtevægt, kg | 85,3* | 83,7 | 81,8 |
| Daglig tilvækst, kg | 942 | 925 | 897 |
| FEsv pr. kg tilvækst | 2,83 | 2,84 | 2,86 |
| Kødprocent | 60,1 | 60,1 | 60,4 |
| Døde og kasserede i pct. | 3,0 | 2,9 | 3,6 |