Ansvarlig overenskomst

Søndag blev DI og Fødevareforbundet NNF enige om en ny 2-årig overenskomst på slagteområdet.

27. februar 2012


Randers, 27. februar 2012   


Danish Crown er tilfreds med udfaldet af forhandlingerne.

- Det er en ansvarlig overenskomst, som er udtryk for en forståelse for, at de meget høje danske lønninger udgør en stor udfordring for konkurrenceevnen, siger Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown.

- I Danish Crown har vi hver eneste dag fokus på omkostningerne i produktionen. Det er ikke et arbejde, der nogensinde ophører, siger Anne Villemoes.

Aftalen betyder blandt andet følgende ændringer:
- Timetillægget forhøjes med 1,60 kr. pr. time 1. marts 2012 og 1,85 kr. pr. time 1. marts 2013
- Genetillægget forhøjes med 1,4% 1. marts 2012 og 1. marts 2013

Overenskomsten skal til afstemning hos medlemmerne og godkendes af DA, før den træder i kraft.