Randers, 14. juni 2012
Der sendes ikke længere afregningsstatistik ud til svineandelshavere i Danish Crown. Den senest afsendte statistik blev den sidste. Fremover skal statistikker og andet data findes på Ejersiden.
Konsulent i DC Ejerservice Anna Caspersen siger om omlægningen:
- Det nu udgåede system bag afregningsstatistikken havde overlevet sig selv. Det var et meget dyrt system at holde kørende, og det levede ikke længere op til både vores og svineproducenternes ønske om personlig tilpasning og fleksibilitet. Det kan vi derimod tilbyde på Ejersiden, siger Anna Caspersen.
Ved at fokuserer ressourcerne på Ejersiden bliver det muligt at udvikle en bred vifte af muligheder for den enkelte producent til at hente netop de data og statistikker, der passer netop ham, på en langt billigere måde.
- Vi har et ønske om at knytte et meget tættere og stærkere personligt/elektronisk bånd med vores ejere, og det er den proces, der er sat i gang med etableringen af Ejersiden. Vi vil løbende udvikle Ejersiden i overensstemmelse med leverandørens fremtidige behov, og vi ser frem til at kunne tilbyde endnu flere muligheder på Ejersiden i dialog med andelshaverne, siger Anna Caspersen.
Du kan se en liste over de forskellige statistikker på Ejersiden sidst i artiklen.
Få hjælp af Hanne
Er du én af dem, der endnu ikke er tilmeldt Ejersiden, så kan du kontakte Hanne Nørgaard Kristensen på Tlf: 8919 2038 eller skriv en mail til HNKR@danishcrown.dk
Hanne er ansat til netop at hjælpe andelshaverne med at komme godt i gang med Ejersiden.
Du kan læse mere om Hanne her
Statistikker på Ejersiden
Statistik/svin på hovednummer
- Afregningspris
- DC marked
- Gødningsregnskab
- Kalenderårsopgørelse
- Sektionsvis
- Totalleveret
Statistik/svin på leverandørnummer
- Afregningspris
- Bemærkninger
- Fordeling af vægtgrupper
- Grafisk oversigt
- Læssebidragsopgørelse
- Specialproduktion
Statistik/so på hovednummer
- Afregningspris
- Total leveret
Statistik/so på leverandørnummer
- Afregningspris
- Bemærkninger
- Læssebidragsopgørelse