Kokkenes Hæderspris

Visse år vælger Fonden at hædre en person, der over en årrække har gjort en ekstraordinær indsats for gastronomien i Danmark. Personen hædres med Kokkenes Hæderspris, der er personlig og kun kan modtages en enkelt gang. Her kan du læse nærmere om vinderne gennem tiden og juryens begrundelser for.

Modtagere af Kokkenes Hæderspris

Jens Peter Kolbeck

Jens Peter Kolbeck var som ung kok fra Sønderjylland med til at sætte Danmark på det gastronomiske verdenskort længe før nogen havde hørt om Noma og Geranium. Hans kærlighed til faget har ført ham til nogle af Frankrigs mest berømte spisesteder, herunder Auberge de L’ll, La Pyramide og Paul Bocuse. Jens Peter vandt desuden sølv ved Bocuse d'Or i 1993 og var kun en mulehår fra at ende som nummer et. Jens Peter er en sand legende inden for dansk gastronomi, der altid stiller op og slår et slag for den branche, han elsker så højt. Om nogen, en værdig modtager af Fonden Dansk Gastronomis særlige hæderspris!

Jean-Louis Lieffroy

Jean-Louis Lieffroy har gennem sit mere en 45årige virke sat et stort fingeraftryk på dansk gastronomi og madkultur. Siden han med konen Lene flyttede til Danmark i 1970’erne har han med ihærdighed og stædighed sat gang i at ændre danskernes syn på mad og kvalitet. Én mundfuld og én ingrediens ad gangen har Jean-Louis kæmpet en brav kamp for at højne danskernes smagssanser og for at sætte de gode råvarer i centrum. En mission der på mange fik sit udtryk i hans 37 år som køkkenchef på Falsled Kro, hvor han har lært danskerne at sætte pris på friske råvarer fra både ind- og udland og nu forsat med sønnen Patrick på Restaurant Lieffroy i Nyborg. Jean-Lieffroys indflydelse på dansk gastronomi er uomtvisteligt stor og hans indsats nyder bred anerkendelse blandt de næste generationer af kokke i Danmark.

Jan Restorff

Da Jan Restorff kom til Søllerød Kro skete der noget magisk. En ung mand fra Færøerne som havde være lidt rundt i det københavnsk men virkelig blomstrede på Søllerød Kro. Jan er en højtelsket legende i restaurant verdenen. Højt agtet af alle og respekten for ham som vært og tjener er enorm. Jans engagement og vilje til at lære fra sig er stor, så alle på Søllerød Kro udviser den største professionalisme overfor kroens gæster.