<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Grillede kamben med barbequesauce & marineret tomatsalat

1t 50min.
4 personer.

Tilberedning

Kambenene marineres med en "dry rub" natten over i køleskab.

Dry rub marinering dagen før

1

Bland alle de tørre ingredienser og gem 2 tsk. af krydderiblandingen til salatdressingen.

2

Kom kambenene i en pose sammen med resten af krydderiblandingen, ryst godt så det fordeles på benene og lad dem trække i køleskabet natten over.

Barbequesauce

1

Bring æblejuice, ketchup, farin, ingefær, paprika, chili og hvidløgspulver i kog og lad det simre for svag varme til konsistensen er jævn. Smag til med citronsaft. Lidt af det gemmes til servering.

Grillede kamben, fortsat

1

Pak benene ind i alufolie og grill dem indirekte i 1½ time til de er godt møre.

2

Åbn pakken med kambenene, smør dem godt på begge sider med BBQ-marinaden og grill dem endnu 15 min. til de er glaserede og karamelliserede.

Marineret tomatsalat

1

Skær tomaterne i mindre stykker og vend dem i en marinade bestående af resten af dry rub’en fra i går, eddike og olivenolie. Smag til med salt og peber og drys lige inden servering med masser af friske urter.

Anretning

1

Server resten af BBQ-saucen til benene sammen med tomatsalaten og fx groft brød eller ovnbagte kartofler.