<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Nudelsalat med marinerede koteletter

30min.
4 personer.

Tilberedning

Marinerede koteletter

1

Rør ingredienserne til marinaden sammen og hæld det i en pose sammen med 4 koteletter. Luk posen og lad det trække i køleskabet mens du forbereder ingredienserne til nudelsalaten.

Lynsyltede gulerødder

1

Skær gulerødder i tynde stave og hæld dem i en skål. Rør risvinseddike og sukker sammen til sukkeret opløses og hæld det over gulerødderne. Vend det hele godt rundt og lad det trække indtil servering.

Salat

1

Snit salaten fint og skær agurken i tynde stave. Hak peanuts groft og stil til side.

Nudler

1

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og skyl dem herefter i koldt vand.

Koteletter, fortsat

1

Varm en pande op med olie ved kraftig varme

2

Steg koteletterne hårdt på hver side (lad marinaden ligge tilbage i posen) så de får en fin stegeskorpe. 

3

Læg koteletterne i et fad og hæld den resterende marinade udover koteletterne. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader traditionel ovn og steg koteletterne i ovnen i ca 10 min. Tjek at koteletterne er gennemstegt men saftige ved at lave et lille snit og tjekke at væsken er klar og ikke lyserød.

Anretning

1

Anret dybe tallerkener med glasnudler, salat, lynsyltede gulerødder og agurk. Skær koteletterne i tynde skiver og anret på toppen af salaten. Skær en avocadoerne i tynde skiver og anret også på salaten. Top med sød chilisauce, frisk koriander og peanuts.

Tips

Sådan steger du koteletter på panden

Med den rette tilberedning kan du stege saftige og lækre koteletter på panden. Følg vores stegeguide med tips og gode råd. God fornøjelse!

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 668
Energi (kcal) 127 851
Energi (kJ) 533 3560
Fedt (g) 5.6 38
- heraf mættede fedtsyrer (g) 1.1 7.2
Kulhydrater (g) 14 96
-heraf sukkerarter (g) 3.9 26
Kostfibre (g) 1.8 11.8
Protein (g) 6 40
Salt (g) 0.4 3.0
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten