<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

I henhold til Persondataforordningen har du en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, bedes du udfylde nedenstående anmodningsformular.

Alle felter markeret med * skal udfyldes. Disse felter bruger vi til at identificere dig og til at kontakte dig for yderligere oplysninger, hvis der er uklarheder i forhold til din anmodning, eller din anmodning ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan foretage en søgning eller en identificering.

Hvis de oplysninger, du anmoder om, indeholder personlige oplysninger om en tredjepart, vil vi enten forsøge at indhente denne persons samtykke, før vi besvarer din henvendelse, eller redigere tredjepartens personoplysninger, før vi svarer.

Meddelelse om beskyttelse af personoplysninger

Dataansvarlig

Hvert af de selskaber (i det følgende benævnt “Danish Crown”), som du vælger at sende en anmodning til, vil fungere som dataansvarlig og dermed være uafhængigt ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger i overensstemmelse med denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger. Vi gør opmærksom på, at Danish Crown i henhold til Persondataforordningens indledende pkt. 59 skal besvare din henvendelse inden for en måned (fra modtagelsen af din anmodning). Denne periode kan forlænges med to måneder, hvis din anmodning om indsigt er særligt kompleks eller tidskrævende for Danish Crown at behandle.

Formål og retsgrundlag

Vi påbegynder behandlingen af din anmodning om indsigt, så snart vi har verificeret din identitet og har alle de oplysninger, vi skal bruge for at fremfinde dine personoplysninger. De oplysninger, du afgiver, bliver udelukkende anvendt til at behandle din anmodning om indsigt (Persondataforordningens artikel 6, stk.1, litra c).

Opbevaring

De personoplysninger, som vi indsamler om dig i forbindelse med behandlingen af din anmodning, opbevares i en periode på op til seks måneder fra det tidspunkt, hvor du senest har været i kontakt med os. Kopier af dokumenter vedrørende verificering af din identitet og lignende bliver tilintetgjort, når vi har verificeret din identitet.

Modtagere

I forbindelse med behandlingen af din anmodning kan dine personoplysninger blive delt med andre koncernenheder eller tredjeparter, som fx en lønadministrator, hvis det bliver nødvendigt for at imødekomme din anmodning. Da dine personoplysninger opbevares i vores it-systemer, bliver de også delt med vores databehandlere, som leverer email-, dokumentstyrings- og dokumentopbevaringsydelser.

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller den digitale anmodningsformular, er du velkommen til at kontakte os på GDPR@danishcrown.com.