Loading...

Sokołów har onsdag 30/5 underskrevet overdragelsen af Gzella Meat Group, og kan således formelt afslutte det køb, der blev annonceret i februar 2018. I marts 2018 gav de polske konkurrencemyndigheder grønt lys for købet.
Dermed har Sokołów overtaget Gzellas moderne produktionsanlæg, der årligt forarbejder 72.000 tons kød.

Bogusław Miszczuk, CEO i Sokołów, byder i dag Gzellas mere end 1.000 medarbejdere velkommen i gruppen.

- Ved at overtage Gzella-koncernen glæder vi os til at udvide vores team, som nu består af over 7.000 personer med en gruppe på omkring tusind mennesker. Og de får samme betingelser og beskæftigelsessikkerhed, som vi garanterer til medarbejdere i alle Sokołów-koncernens virksomheder og fabrikker, siger Bogusław Miszczuk.

Sokołów-koncernen skal blive en mere effektiv og pålidelig partner for sine kunder og handelspartnere. Sokołów’s eget netværk af 38 distributionscentre og 48 egne butikker bliver ved købet udvidet med mere end 200 butikker, der i dag arbejder navnet Delikatesy Mięsne Gzella.