<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Grisene på Danish Crowns slagterier bliver tungere og tungere i takt med, at noteringen stiger. Det nuværende bytteforhold mellem foder og slagtevægt gør, at der er attraktivt at lægge så mange kilo som muligt på grisene, men det udfordrer nu Danish Crowns eksportafdeling, der er afhængige af at have det rigtige miks mellem størrelserne på udskæringerne.

- Vores udskæringer er simpelthen blevet for tunge i forhold til det, vores kernekunder efterspørger. Derfor kommer vi i problemer, for det er længerevarende og lukrative kundeforhold, som kan ende med at blive udfordret, så vi er desværre nødt til at få grise lidt ned i vægt, hvis vi skal hjembringe de bedste priser, siger Lars Albertsen, der er global eksportdirektør i Danish Crown Pork.

Det er især på markeder som det japanske og australske, at kravene til ensartethed og rigtig størrelse er skrappe, og det er samtidig markeder, hvor priserne er attraktive.

Større fradrag ved overvægt

Derfor har Danish Crown Pork kigget på, hvordan der kan justeres, så grisene bliver mindre, men rammer andelshaverne mindst muligt. Løsningen er landet på, at overvægtsfradragene bliver skærpet.

- Jeg forstår godt ræsonnementet i at lave større grise på nuværende tidspunkt, men samtidig skal vi servicere kunderne, så derfor har vi kigget på to muligheder. Den ene var at sænke vægtgrænsen generelt og den anden at justere vægtfradragene. Vi har valgt den sidste løsning, da vi ønsker mere homogene grise uden at straffe de andelshavere med godt management, der har lave overvægtsfradrag, siger Nicolaj Nørgaard, der er direktør i Danish Crown Ejerservice.

Ingen konsekvenser ved overgående grise

Han er klar over, at der i øjeblikket er andre faktorer, der gør, at grisene bliver større, nemlig udsættelser efter helligdagene omkring jul og nytår.

- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med andelshaverne omkring jul og nytår, og derfor er jeg også optimistisk i forhold til at få slagtet op indenfor en overskuelig fremtid, men det er klart, at hvis man af den ene eller grund har udsatte grise gående fra før uge 7, vil de ændrede vægtfradrag ikke have nogen indflydelse på disse udsatte grise, siger Nicolaj Nørgaard.

Du kan se de nye vægtfradrag herunder:

Vægtinterval

Tidligere fradrag øre pr. kg.

Nyt fradrag øre pr. kg.

98,0-98,9

0,20

0,25

99,0-99,9

0,60

0,70

100,0-100,9

1,00

1,15

101,0-101,9

1,60

1,80

102,0-102,9

1,60

1,90

103,0-103,9

1,60

2,00

104,0-104,9

1,60

2,00

105,0-106,9

1,90

2,50

107,0-109,9

1,90

2,50

For alle specialgrise er tillægsreglerne uændret, men de justerede vægtfradrag har nedenstående betydning:

Specialproduktion

Vægtfradrag ovenfor starter fra

Multigrise

98,0-98,9 kg (-0,25 kr.), 99,0-99,9 kg (-0,70 kr.) osv.

Englandsgrise

98,0-98,9 kg (-0,25 kr.), 99,0-99,9 kg (-0,70 kr.) osv.

OUA

100,0-100,9 (-0,25 kr.), 101,0-101,9 (-0,70 kr.) osv.

Flex levering

98,0-98,9 kg (-0,25 kr.), 99,0-99,9 kg (-0,70 kr.) osv.

Tungsvin

100,0-100,9 (-1,15 kr.), 101,0-101,9 (-1,80 kr.) osv.

Sektionsvis Levering

Vægtfradrag ifølge kontrakten

Alt ind Alt ud m. rådgivning

Vægtfradrag ifølge kontrakten

Antonius

99,0-99,9 kg (-0,25 kr.), 100,0-100,9 kg (-0,70 kr.) osv.

Bornholmergrisen

99,0-99,9 kg (-0,25 kr.), 100,0-100,9 kg (-0,70 kr.) osv.

Frilandsgrise

98,0-98,9 kg (-0,25 kr.), 99,0-99,9 kg (-0,70 kr.) osv.

Øko-grise

98,0-98,9 kg (-0,25 kr.), 99,0-99,9 kg (-0,70 kr.) osv.