<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Hvilken rolle skal kød spille på fremtidens tallerken?

Hvilke forandringer skal vi i kødindustrien bidrage med til en mere bæredygtig verden?

Hvordan kan vi skabe afsætning for bæredygtige produkter?

Og hvordan skaber vi sammen med landmændene fremtidens fødevareproduktion?

Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i vores bæredygtighedsstrategi, og som vi har brug for omverdenens input til. Derfor har vi inviteret 250 gæster til den første Danish Crown bæredygtighedskonference under navnet: Meat2030. Konferencen finder sted den 19. september på Langlinjepavillonen i København.

Her vil vi sammen med NGO’ere, landmænd, fødevareudviklere, bæredygtighedstænkere, detailkæde, politikere, forskere, ledere og eksperter med interesse for fremtidens fødevareproduktion drøfte og sammen skabe vigtige byggesten for fremtidens Danish Crown. 

- Vi har sagt, at vi vil finde en mere bæredygtig fremtid for kød, og at vi lover at gå forrest i at prøve at finde løsningerne. Vi har ikke alle svarene, og derfor ønsker vi at samle aktører med en masse viden, for sammen med dem at finde nye ideer og løsninger til en mere bæredygtig fremtid, siger Jais Valeur, CEO, Danish Crown.

 

Meat2030 skal give Danish Crown en mulighed for at forstå forventninger og udfordringer i at skabe en mere bæredygtig fremtid. Det bliver samtidig en ny platform for Danish Crown, hvor vi træder ind på den internationale scene, og tager ansvar for også at skabe et forum for de vanskelige emner.

Det er første gang, at Danish Crown er vært for en stor international konference, og det er store spørgsmål, vi søger svar på.

- Vi er i gang med at forandre en hel værdikæde, og vi har ikke alle svarene selv. Vi skal vænne os til at åbne diskussionerne og lytte til både venner og kritikere, når vi skal finde nye løsninger. Det giver nye perspektiver, som kan inspirere os til kloge og bæredygtige valg, siger Jais Valeur.

Konferencen er et direkte resultat af Feeding the world-sporet i vores nye bæredygtighedsstrategi, som du kan læse mere om her.