Randers, d. 27. januar
Ved Danmarks Indsamlingen gjorde grisen Frida et stort indtryk på sangerinden Sys Bjerre
Mens Sys Bjerre spillede på Nytorv i København, rockede DCs dejligste gris Frida med foran scenen. ”Alle mine veninder”-sangerinden gjorde så stort indtryk på Frida, at hun efter koncerten gerne ville møde Sys Bjerre. Og den kærlige gris gjorde et stort indtryk på sangeren, der var helt vild med Frida.
For lækker til radioen
Frida havde håbet på at komme i radioen til et interview med Sys Bjerre, men det blev desværre ikke i denne omgang.
- P3 ville ikke have hende i studiet, for hun havde lidt for store skinker til dem, siger besøgsleder Agnete Poulsen, der gik rundt med Frida.
- Frida er bare for lækker til radioen, og heldigvis kunne hun stadig møde Sys Bjerre, smiler Agnete.
Om Sys Bjerre nu vil lave en sang om sin nye veninde, Frida, er dog uvist.
Læs også
Grønne pølser for en god sag