1. maj 2014
Randers den 1. maj 2014
Siden efteråret har DC Ejerservice arbejdet på at kunne forbedre servicen til andelshaverne, når afhentningen af svin bliver udsat. Det har resulteret i en ny SMS-service, der træder i kraft fra denne uge.
Leverandører, der ikke har fået planlagt svin to dage frem, vil nu modtage en SMS fra tranportøren om, at afhentningen af svin er udsat.
Beskeden vil blive udsendt til de samme mobilnumre, der allerede i dag modtager besked om afhentning af svin.
Eksempel på en besked fra transportøren til andelshaveren:
Din tilm. på 250 svin til den 1 MAJ 2014 for lev. nr. XXXXX er endnu ikke planlagt. Planlægningen vil ske snarest muligt. Denne sms kan ikke besvares. Mvh Danish Crown.