Randers, 19. marts 2012
Igennem flere år har grise med fyldte maver været et stort problem for Danish Crown med betydelige gener på slagterierne. Men nu skal problemet løses. Det er ikke længere acceptabelt, at der kommer grise ind på slagtegangen med udspilede maver og tarmsæt.
Derfor er DC Ejerservice i samarbejde med slagterierne ved at indføre en registrering af fyldte maver på leverandørniveau. I første omgang bliver leverandører, der leverer grise med fyldte maver, kontaktet af DC Ejerservice til en snak om reglerne. Skulle det mod forventning ikkehjælpe er næste skridt et Code of Pratice-besøg.
- Som slagteri kan vi ikke længe acceptere, at der indleveres grise med fyldte maver. Det er ganske enkelt dårligt landmandskab, som der skal sættes en stopper for nu, siger formand for SPU Asger Krogsgaard.
Formanden understreger, at problemet med de fyldte maver har fået højeste prioritet for Danish Crown, og at alle værktøjer i værktøjskassen i teorien kan tages i brug for at få løst problemet. Men i første omgang sættes der gang i registreringen på besætningsniveau og telefonisk kontakt med de involverede leverandører og hvis nødvendigt et Code of Practice-besøg.
Betydelige tab
Årsagen til den skærpede tone er de mange gener forbundet med for fyldte maver, der har større risiko for at sprække, når de åbnes op af robotterne på slagtekæden. Hver gang det sker, stopper hele kæden, og maskiner, udstyr og personale skal rengøres. Ofte må hele grisen kasseres på grund af gødningsforurening. Imens der ryddes op, står mellem 50 og 100 mand inaktive længere henne ad kæden og venter på, at arbejdet kan genoptages.
- Bare i Blans kasserer vi dagligt 1.500 kg kød, og de mange stop af produktionen er stærkt genererende for slagteriets drift. Men det koster jo også en formue i tabt fortjeneste på kød og lønkroner som følge af ineffektivitet, siger fabrikschef i Blans Ole Carlsen.
Han fortæller, at maven sprækker på cirka 100 grise om dagen alene på grund af fyldte maver. Lagt sammen kasseres der for 100.000 kroner kød om ugen. Men de mange stop af produktionen er også noget, der gør ondt på bundlinjen.
- Hvis ikke vi havde problemer med fyldte maver, så kunne vi slagte 1.600 flere svin om ugen. Og hvis nogen skulle have glemt det, så er det altså fuld udnyttelse af vores kapacitet, vi tjener penge på, siger Ole Carlsen.
Nu skal der registreres
I disse dage er man i Blans ved at indkøre en registrering af for fyldte maver. Hvert enkelt tarmsæt vurderes af veterinærerne, og ser de et for fyldt tarmsæt, trykker de en ny kode 36 ind på computeren, der registrerer på besætningsniveau.
Det er planen, at de øvrige slagterier starter op med registrering så hurtigt som muligt.
Efter faste kommer fest
Projektchef fra VSP Lisbeth Jørgensen er ekspert i ernæring og tilvækst, og ifølge hende tager ingen gris skade af en 12 timers faste, ligesom det heller ikke går ud over tilvæksten.
- 12 timers faste går ikke ud over grisenes tilvækst – hverken for de, der skal afhentes, eller for de, der skal blive. Når der igen åbnes for foderet, fortsætter festen, som var intet hændt, siger Lisbeth Jørgensen.
Hun nævner i samme åndedrag, at grise, der umiddelbart er blevet fodret før afhentning, har cirka halvandet kilo foder i tarmsystemet, som ikke giver tilvækst kun spild.
Husk vand
Lisbeth Jørgensen understreger, at hvis grisene faster i et udleveringsrum, er det vigtigt, at de har adgang til vand. Ellers er konsekvensen, at de overfylder sig med vand, når de kommer til staldene på slagterierne, og så er man lige vidt. Derfor skal grisene løbende have adgang til vand. Har de det, har de også mindre vand i tarmsystemet.