<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Fra Randers til Rostock, og Hörby til Hong Kong, skaber vi en mere bæredygtig fremtid for fødevarer og for vores medarbejdere.

Danish Crown er sted for de handlekraftige med store drømme. Vi brygger på nye løsninger, der skal reformere vores branche, og den eneste måde, vi kan lykkes på, er ved at arbejde sammen. Alle 26.000 af os arbejder sammen om denne store og vigtige udfordring.

Passion er vores protein, og ved at støtte din udvikling, arbejde med bæredygtighed og favne forskellighed, arbejder vi mod det samme mål.

Hos os er det aldrig business as usual, og du får friheden til at handle og gentænke, hvordan vi gør ting.

Med store drømme har vi brug for fantastiske teams, så vi leder efter endnu flere passionerede kollegaer, der kan hjælpe os med at skrive det næste kapitel i vores fælles madhistorie. 

Better food. Brighter future

Vi er i gang med at tackle en af de største udfordringer i vores tid. Udfordrende nok for dig?
Hvordan er det at arbejde i marketing?
Mød Heidi og Lars, der begge arbejder marketing og hør, hvorfor de er vilde med deres job.

Har du set videoen og er blevet nysgerrig på vores jobmuligheder i marketing?
Så klik her for at se ledige stillinger
Appetit efter mere?
Er du nysgerrig på, hvordan en rekrutteringsproces typisk ser ud hos os? Eller kunne du tænke dig nogle gode råd med på vejen, inden du søger en stilling? Så klik herunder.
Lær mere om vores rekrutteringsproces og få et par gode råd
Mød Jacob
Arbejdsglæden er vigtig
Hver dag kører Jacob Snog Ærenlund fra Aarhus til Holsted. Det bliver til 260 kilometer i bilen på E45, men det er ikke noget problem, når man arbejder et sted, man er glad for at være, siger han. Som forretningsudviklingschef i Danish Crown Beef har han fundet sit drømmejob.

Han har en baggrund med en cand. merc. i international marketing, og hans job spænder fra at finde produkternes gode historier til at lave markeds- og forbrugeranalyser til fremtidige produkter eller investeringer. Det ender ud i et oplæg eller en rapport, som virksomheden kan tage beslutninger ud fra.

- Jeg har tidligere været i Arla, og jeg har det bedst i andelsvirksomheder. Der er en god tålmodighed og grundighed og en langsigtet tankegang, som gør, at mit job med forretningsudvikling bliver nemmere. Andelsejerne vil meget gerne involvere sig i nye projekter og laver solide investeringer, og det grundige arbejde passer perfekt til min stilling, siger Jacob Snog Ærenlund.

Han har en baggrund med en cand. merc. i international marketing, og hans job spænder fra at finde produkternes gode historier til at lave markeds- og forbrugeranalyser til fremtidige produkter eller investeringer. Det ender ud i et oplæg eller en rapport, som virksomheden kan tage beslutninger ud fra.

Arbejdsglæde og motivation

Jacob Snog Ærenlund kom til virksomheden i 2014, og han lægger især vægt på, at Danish Crown i Holsted er et rart sted at være. Han fremhæver, at Danish Crown Beef har et miljø, hvor medarbejderne er glade for at være, og hvor der er motivation til at blive bedre.

- Vi ligger højt, når man kigger på engagement og motivation blandt medarbejderne, og det smitter bare af på en arbejdsplads. Det er et supergodt sted at være, og jeg har været mange steder, men hvis der ikke er en god ånd på arbejdspladsen, så smitter det af på arbejdsglæden. Her har jeg fundet mig et sted, hvor der er fantastisk stemning, og det vil jeg ikke bytte for noget, siger Jacob Snog Ærenlund.

Derfor håber han også at blive i Danish Crown længe endnu. Måske ikke i samme stol, men som en del af Danish Crown Beef.

- Vi har et enormt udviklingspotentiale i denne her virksomhed, og det vil jeg gerne være med til at forløse længe endnu.

Det er et supergodt sted at være, og jeg har været mange steder, men hvis der ikke er en god ånd på arbejdspladsen, så smitter det af på arbejdsglæden.
Mathias fandt sin plads ved bordet i Schweiz
For Mathias Jepsen Schmidt har drømmen altid været at arbejde i udlandet, og det fik han muligheden for, da han blev færdig som elev i Danish Crown.

Mathias startede sin karriere hos Danish Crown som salgselev, hvor han fik bred erfaring og blev klædt godt på til sin videre karriere. I dag arbejder Mathias som Sales Assistant på vores salgskontor i Chiasso, Schweiz.

Stejl læringskurve med støtte fra kollegaer

- Fra start var min drøm at komme til udlandet, så da mit 2-årige elevforløb var ved at nå sin afslutning, gik jeg til min leder og sagde til ham, at mit næste karrieretræk skulle være at komme til udlandet – lige meget hvor i verden, undtagen Tyskland, da det var lige tæt nok på Danmark, siger Mathias.

Ved ankomst til Chiasso, Schweiz blev Mathias mødt med en stejl læringskurve, men også en masse støtte.

- Det var en kæmpe forandring. Jeg skulle lære et nyt sprog fra bunden og en helt anderledes kultur at kende. Heldigvis har mine kollegaer hjulpet mig ved at tale engelsk i starten. Mine kollegaer derhjemme har også været gode til at tjekke op på mig og sikre, at jeg var ok.

Hastighed og kvalitet er to ting, som sjældent går hånd i hånd, men i Mathias' tilfælde er det en motiverende kombination.

- Det, der motiverer mig, er hastigheden af ting - hurtige transaktioner og processer. Jeg er vokset op i fødevarebranchen, så jeg går meget op i kvalitet. Der er også meget ansvar involveret i mit job i dag. Der er meget, der kan gå galt, hvis du ikke er opmærksom.

Fra start var min drøm at komme til udlandet.