Loading...

Bornholm er et kulinarisk centrum, der er kendt for spændende og velsmagende mad. Bornholm har også et stærkt lokalt netværk indenfor fødevarespecialiteter, og er derfor det naturlige sted at opdrætte en regional gris med sit helt eget særpræg.

BORNHOLMERGRISEN® er født, opdrættet og slagtet på Bornholm.

BORNHOLMERGRISEN® lever op til særlige krav om bedre spisekvalitet og opdrættes med omtanke for dyrenes velfærd. Det betyder blandt andet, at grisene er større end traditionelle grise, kødet har en tydeligere fedtmarmorering, hvilket sammen med modningen gør kødet smagfuldt, saftigt og mørt.

Grisene får frisk halmstrøelse dagligt og har mere plads i stalden. Transporttid fra landmanden til det lokale slagteri i Rønne er kort og mindst 70 % af foderet er dyrket lokalt.

BORNHOLMERGRISEN® lever derfor op til visionen om den unikke og lokale produktion af fødevarespecialiteter fra Bornholm. 

BORNHOLMERGRISEN® er:

  • Født på Bornholm af løsgående søer
  • Opdrættet hos 14 udvalgte bornholmske landmænd
  • Ingen halekupering – grise med krølle på halen
  • Mindst 70 % lokalt dyrket foder
  • Har mere plads i stalden
  • Meget kort transporttid
  • Lokal slagtning
  • Krav til krydsning af racer og vægtstørrelse
  • Modnet i minimum 3 dage

BORNHOLMERGRISEN® kan købes eksklusivt i Kvickly og SuperBrugsen.

Krogmodnet kød af BORNHOLMERGRISEN®

Hvis du har lyst til at smage 1. klasses dansk grisekød, så skal du prøve BORNHOLMERGRISEN® krogmodnet flæskesteg, de krogmodnede koteletter eller krogmodnede spareribs. Kødet, som er med særligt god fedtmarmorering, modner på krog i minimum 14 dage. Dette resulterer i ekstra mørt kød med en intens smag.

Krogmodnet grisekød er lig med godt håndværk, hvor tid og fagviden sikrer en højere spiseoplevelse.

Opdræt

Grisekød af BORNHOLMERGRISEN® er oplagt som råvare til krogmodning. I konceptet er der nemlig et krav til krydsning af racer og vægtstørrelse på grisen. Grisene er traditionelt større, og kødet har derfor en særligt god fedtmarmorering og kødstruktur, som egner sig til krogmodning.

Udvælgelse

Grisene bliver slagtet på det lokale slagteri i Rønne på Bornholm. Kødet bliver håndplukket af dygtige fagfolk, som vurderer om råvaren er egnet til krogmodning eller ej. Et vigtigt kriterium i vurderingen er bl.a. forekomsten af intramuskulær fedtmarmorering med en god balance mellem fedme og fylde. 

Modning

Kødet bliver sendt til Danish Crowns Guldrummet i Kolding for at blive hængt på kroge og modne på gammeldags vis. Når kødet hænger på krog, går enzymerne i kødet naturligt i gang med at nedbryde proteinerne i bindevævet, og langsomt men sikkert mørnes kødet. Kødet modner under kontrollerede forhold i kølerum, hvor der især bliver holdt et skarpt opsyn med temperatur, luftfugtighed og luftcirkulation. Dagligt bliver kødet tilset af modningsmesteren, som vurderer kvalitetsparametre som duft og udseende for at følge kødets udvikling og kvalitet. Under modningen intensiveres smagen, da kødet langsomt tørrer ud, og det naturlige vandindhold reduceres. Modningen gør kødet ekstra mørt, mens det forbliver saftigt. Kødet modner i minimum 14 dage, hvorefter de enkelte udskæringer bliver skåret til og pakket i hånden.

Spiseoplevelse

Krogmodnet kød af BORNHOLMERGRISEN® har en rund og nuanceret umami-smag, som sikrer en højere spiseoplevelse. Farven på kødet er desuden en anelse mere dybrød sammenlignet med andet grisekød. 

Betydning af de enkelte krav

Opdrættet hos 14 udvalgte landmænd

BORNHOLMERGRISEN® er født, opdrættet og slagtet på Bornholm. Grisene produceres af få udvalgte og engagerede bornholmske landmænd, der udover eget gode landmandskab følger detaljerede krav og særlige regler.

Mindst 70 % lokalt dyrket foder

På Bornholm er fødevareproduktion et vigtigt erhverv, der skaber udvikling og synergi i hele lokalsamfundet. BORNHOLMERGRISEN® er en ø-specialitet, hvor der er krav om mindst 70 % lokalt produceret foder til grisene.     

Har mere plads

I naturen er grise flokdyr, der har udviklet en social adfærd. Mere plads imødekommer grisens naturlige behov, og øger velfærden for det enkelte dyr.   

Meget kort transporttid

Transporttid for BORNHOLMERGRISEN® fra landmanden til lokalt slagteri i Rønne er i sagens natur meget kort. Transporttiden er faktisk helt i særklasse og noget nær den korteste tid, der overhovedet kan opnås.

Lokal slagtning

BORNHOLMERGRISEN® er født, opdrættet og slagtet på Bornholm. 

Krav til krydsning af racer og vægtstørrelse

Kød fra BORNHOLMERGRISEN® lever op til høj spisekvalitet, bl.a. fordi kødet er fedtmarmoreret. Kød med høj fedtmarmorering er mørt, saftigt og velsmagende. Fedtmarmorering er primært bestemt af genetiske forhold. Derfor stilles der krav til, hvilke dyr der kan indgå i avl og opdræt. Høj vægt på grisen giver ligeledes bedre spisekvalitet og karakter til kødet. 

Modnet i minimum 3 dage

Modning øger spisekvaliteten af kød, herunder også kød fra grise. Al kød fra BORNHOLMERGRISEN® modner derfor i minimum 3 dage efter slagtning.