Loading...

Andelshavere i Danish Crown Beef kan opnå et tillæg på afregningen ved at levere udleveringsparate slagtedyr. Tillægget er på 15 kroner pr. dyr.

De 15 kroner pr. dyr gives, fordi udleveringsparathed er med til at danne smittebeskyttelse, da vognmanden ikke længere skal ind i stalden for at hente dyr.

Tillæg for udleveringsparathed kan opnås, hvis slagtedyrene kan læsses direkte fra et udleveringsrum eller lignende, så vognmanden undgår at komme ind i stalden. Endvidere skal vognmanden kunne afhente dyrene uanset ugedag og tidspunkt.  

Hvis du har yderligere spørgsmål til udleveringsparathed, kan de rettes til din vognmand. Du er er også velkommen til at kontakte Ejerservice på tlf. +45 8919 2590.

Definition

Ved udleveringsparat menes der, at dyrene står adskilt på transportvogn eller rum/aflukke. De kan afhentes alle ugens dage efter aftale med Ejerservice i Danish Crown Beef. Udleveringsparathed skal ses som en hjælp til smittebeskyttelse på den enkelte ejendom.

Hvis dyrene er udleveringsparate, betyder det, at vognmanden, straks kunne læsse kreaturerne på lastbilen, når han bakker til en port/dør/kreaturvogn, da dyrene står i et særskilt rum lige i nærheden. Det vil sige, at adskillelsen af dyrene er sket, inden vognmanden ankommer. 

Vognmanden skal kunne hente dyrene alene. Nogle af jer vil foretrække fortsat at hjælpe til med at læsse dyr, hvilket naturligvis er i orden.

Godkendelse

Sørg for at få faciliteter godkendt til håndtering af udleveringsparathed, hvis der skal opnås tillæg for udleveringsparate dyr. Godkendelsen sker i samarbejde med vognmanden. 
Det er et krav, at vognmanden er enig med landmanden i, at faciliteterne lever op til de krav som stilles til udleveringsparathed.