<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-KT46QTP height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Vælger du at blive medejer i en af Danmarks største virksomheder, tager du samtidig imod tilbuddet om at få adgang til det globale eksportmarked. Danish Crown er nemlig ikke blot en værdsat samarbejdspartner i Danmark, men har også et veludviklet salgsnet internationalt, der giver os mulighed for hele tiden at sælge der, hvor efterspørgslen og prisen på varen er den bedst mulige.

En så succesrig handel på meget forskellige markeder kan kun lade sig gøre, fordi Danish Crown alle steder nyder stor anseelse for såvel den høje kvalitet som en høj troværdighed og en fødevaresikkerhed, der er blandt de bedste i verden. 

Succesen grundlægges med det arbejde, du udfører ude i din besætning, og som vognmanden og slagteriet senere følger op på, så de færdige produkter løbende høster international anerkendelse med hensyn til bl.a. dyrevelfærd, registreringssikkerhed og fødevaresikkerhed. Det handler om den mad, vi spiser. Og i sidste ende handler det, for os som virksomhed og for dig som ejer, om at vi kan hjembringe den højeste pris. 

Danish Crown har som første prioritet at tilbyde sine ejere en konkurrencedygtig notering, hvilket bl.a. sikres ved at udbygge positionen som den mest troværdige samarbejdspartner på det danske marked samtidig med at det internationale højpris marked for specialprodukter vedligeholdes. Også på det danske marked er vi kendt for vores specialproduktioner. Det er nemlig hos os og vort datterselskab Friland A/S, at du finder nicheproduktioner som Dansk Kalv, Økologisk kød, Limousine Unik, Gourmet kød m.m., der alle hjembringer en væsentlig merpris i forhold til den almindelige notering.

Som ny andelsejer har du givetvis mange spørgsmål. En del af svarene har vi forsøgt at samle her vores hjemmeside, men du er altid velkommen til at kontakte vores ejerservice, hvis du har spørgsmål.

Danish Crown har som første prioritet at tilbyde sine ejere en konkurrencedygtig notering

Andelsejere

Fordele hos os

  • Konkurrencedygtig notering
  • Sikker afhentning
  • Personlig service
  • Gode muligheder for specialproduktioner
  • Professionel rådgivning
Kontante fordele som kreaturleverandør

Prøveleverandør i Danish Crown Beef

Her er muligheden for at prøve fordelene ved at levere til Danish Crown i op til seks måneder. Tillæg i prøveperioden udgør 1 kr pr slagtekilo.

  • Én prøveperiode pr. leverandør.
  • Notering, der bygger på en objektiv decimalklassificering
  • Eneste selskab med objektiv klassificering i KKC-2
  • Gratis indtransport af dyrene.
  • Notering, der bygger på lineær vægtafregning
  • Afhentning af dyr i kommende uge
  • Vi slagter i Ålborg & Holsted
  • Akutte dyr slagtes snarest
  • Vi tilbyder en tidsbegrænset prøvelevering i maks. 6 måneder
  • Du kan stoppe med øjeblikkelig virkning indenfor de 6 måneder.

Rettigheder som prøveleverandør:

  • Tillæg på 1 kr pr slagtekilo. Beløbet udbetales løbende.
  • Ret til at levere dyr under koncepter, som Dansk Kalv, Friland Kødkvæg, Friland Økologi, Limousine Unik m.m.
  • Ret til returslagtninger (op til 2 dyr på meget lempelige vilkår)

Pligter som prøveleverandør:

Alle slagtedyr, undtagen nødslagtninger og returslagtninger, skal leveres til Danish Crown i den periode, du har valgt at deltage.

  • Markedstillæg optjenes ikke, men mulighed for indplacering i skala ved overgang til andelsejer.
  • Ved overgang til andelsejer kan prøveperioden konverteres til at være efterbetalingsberretiget.
  • Ved akut salg af slagtedyr i en besætning ved konkurs, tvangssalg af bank/kreditforening mm. Skal aftalen indgås med DC Ejerservice i hvert enkelt tilfælde.

I løbet af perioden vil du få tilbudt besøg af en medarbejder fra Danish Crown, der vil oplyse om fordelene ved at være andelsejer. Ved udløb af perioden beslutter du om du vil fortsætte som andelsejer.

Tillæggets størrelse kan ændres af Danish Crown Beefs bestyrelse.

Yderligere oplysninger og tilmelding til Ejerservice, tlf +45 8919 2590