<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Dansk Kalv programmet omfatter krav til 100 % dansk opdræt og en god dyrevelfærd gennem hele kalvens liv og fokuserer på håndværk, dedikation, kvalitet og ikke mindst stolthed. Bag programmet står 160 Dansk Kalv producenter.

Vores kreaturslagterier ligger i Ålborg og Holsted, og langt hovedparten af vores omkring 160 producenter af Dansk Kalv ligger også i Jylland. Kun få ligger på Fyn og et par enkelte på Sjælland. Det betyder kort transporttid fra landmand til slagteri. Vi har en gennemsnitlig transporttid på 2,5 time. Det er en relativ kort transporttid sammenlignet med andre lande, hvor afstandene mellem gårde og slagterier typisk er meget længere alene fordi landene er større. Desuden arbejder vi hele tiden på at optimere transportlogistikken, så transporttiden nedbringes mest muligt til gavn for både dyrevelfærd og klima.

Kravet om at kalvene er født, opvokset, slagtet og opskåret i Danmark handler også om dyrevelfærd. Det udspringer oprindeligt af et ønske fra Fødevareministeriet og branchen om at nedbringe eksporten af spædekalve til udlandet.

Hos Dansk Kalv producenterne fodres kalvene med sundt og naturligt foder såsom råmælk, frisk stråfoder eller grovfoder uden brug af antibiotiske vækstfremmere. En god og naturlig fodersammensætning er vigtig for kalvenes sundhed og vækst, og grovfoder er bl.a. helt central for at kalvene kan udvikle deres maver til at tygge drøv. 

Vi har høj fødevaresikkerhed fra gård til butik.

Kravet om at kalvene er født, opvokset, slag¬tet og opskåret i Danmark handler også om dyrevelfærd.