Loading...

Vi ved, at der er mange dilemmaer i moderne landbrug, og at vejen til bæredygtigt kød er fyldt med komplekse udfordringer. For at finde frem til de bedste løsninger har vi brug for at drøfte udfordringer og muligheder med en bred gruppe af interessenter. Derfor inviterer vi løbende til MEAT2030-dialoger.

I september 2018 lagde vi fundamentet for vores dialogforum med MEAT2030-konferencen i København, og det var vores første skridt i at inddrage en lang række interessenter i udviklingen af et fremtidssikret Danish Crown. Vi fortsætter dialogen om, hvordan vi gentænker måden at drive landbrug på, så vi opnår en bæredygtig produktion af kød. Vi har også fokus på, hvordan værdikæden kan gøres mere gennemsigtig, og hvad der skal til for at stimulere forbrugernes efterspørgsel efter bæredygtigt kød af høj kvalitet.

Kun ved at arbejde sammen på tværs af sektorer og industrier kan vi udvikle løsninger, der vil gøre det muligt at brødføde flere mennesker og samtidig bruge færre af verdens ressourcer. Her er dialog og partnerskaber vejen frem. Vi planlægger endnu en MEAT2030-konferencen i september 2020 for at undersøge mulighederne for yderligere partnerskaber.

Opsamling fra vores 2018-MEAT2030-konference.

Vi lover at gå forrest, men vi kan ikke fuldføre rejsen alene.