Loading...

Jens Gudike Fly Christensen driver gården Enghave nord for Skive, hvor han hvert år producerer omkring 20.000 slagtegrise. Gårdens klimaregnskab viser, at den samlede CO₂-udledning allerede ligger betydeligt under gennemsnittet for de kontrollerede gårde i Klimavejen.

Gennemsnittet for de klimakontrollerede gårde var i september 2019 på 223 kg CO₂-ækv. pr. gris, mens udledningen fra Jens’ grise i 2019 var på kun 209,7 kg CO₂-ækv. pr. gris.

Det er samtidig en reduktion på 12% i forhold til den gennemsnitlige CO₂-udledning fra dansk griseproduktion i 2016 og allerede betydeligt lavere end det gennemsnitlige 2022-mål for de klimakontrollerede gårde på 212,5 kg CO₂-ækv. pr. gris.

Jens har derfor sat et endnu mere ambitiøst mål for 2022, nemlig at komme ned på 199,9 kg CO₂-ækv. pr. gris.

Hyppig udslusning af gylle

Hyppig udslusning af gylle fra staldene tegner sig for hele 46% af den CO₂-reduktion, som Jens har opnået pr. gris siden 2016. Gyllen opsamles i gyllekummer under stierne og udsluses en gang om ugen direkte fra staldene til tankbiler, som kører gyllen til biogasproduktion, mens den er frisk. Det er med til at sikre et højt gasudbytte og reducere afdampningen af ammoniak og den skadelige drivhusgas metan.

I en tredjedel af staldene har stierne desuden delvist fast gulv; det vil sige et område med halmstrøelse, hvor grisene kan hvile, og et område med spaltegulv, hvor grisene besørger. Det betyder, at gyllekummerne under området med spaltegulvene har en mindre overflade, og det giver mindre ammoniakfordampning. Og det er ikke kun godt for klimaet, men også for indeklimaet i staldene. Samtidig giver det faste gulv med halmstrøelse bedre dyrevelfærd.

Gyllen udnyttes til biogas og gødning

Jens leverer omkring 11.000 tons gylle om året til biogasproduktion og forsyner derved mange husstande med gas. Afgasningen af gyllen tegner sig for 31% af den opnåede CO₂-reduktion siden 2016.

Når tankbilerne henter gyllen, har de afgasset gylle med retur, som Jens bruger som gødning på markerne.

Den afgassede gylle trænger hurtigere ned i jorden end hvis gyllen i stedet var kørt direkte ud på markerne, og det reducerer både CO₂-udledningen og lugtgenerne ved gyllespredningen. Desuden har planterne lettere ved at optage kvælstof fra den afgassede gylle, og ved hjælp af GPS på gødningssprederen kan Jens gøde meget præcist, så udvaskningen af kvælstof fra markerne er meget lille.

Optimeret forbrug af foder

Jens har de seneste par år arbejdet målrettet på at optimere fodringen af sine grise, og denne indsats står for de resterende 23% af den CO₂-reduktion, som han har opnået siden 2016. Fodringsrutinerne er ændret, så der nu fast er seks timer mellem hver fodring og grisene når at blive sultne igen. Det har givet over 6% mere daglig tilvækst af grisene ved brug af samme fodermængde. Og det er godt for både klimaregnskabet og gårdens økonomi.

De ændrede fodringsrutiner har sammen med hyppigt tilsyn med grisene og grundig rengøring i staldene også nedsat dødeligheden af grisene til omkring 1,8%. Lav dødelighed giver flere grise i forhold til gårdens foderforbrug og dermed også et mindre klimaaftryk.

De foderblandinger, som Jens bruger, består af omkring 80% lokalt produceret korn og ca. 2% mineraler. Blandingerne indeholder dog også op til 18% importeret sojaskrå, som er en vigtig proteinkilde. Jens vil fremover gå i dialog med sin foderleverandør om at sikre, at sojaen kommer fra producenter, der kan dokumentere, at produktionen sker på bæredygtig vis.

Jens vil også i de kommende år arbejde på at optimere foderforbruget yderligere. Sammen med sin faste leverandør af smågrise vil han sikre, at der avles grise, der er bedst til at udnytte foderet, og dermed har det mindste forbrug af foder, og han vil sørge for at sammensætningen af foderet er nøje tilpasset grisenes alder. Desuden vil han arbejde på at begrænse spild af foder i foderanlæg og tab af næringsværdi ved opbevaring. Disse indsatser vil bringe Jens godt på vej mod sit ambitiøse 2022-mål.