Loading...

Nogle kvæg er bedst egnet til hakket kød og andre til bøffer og stege. På vores slagterier sørger vores dygtige slagtere for at få mest muligt ud af hvert dyr ved at udvælge de udskæringer og kvaliteter, der egner sig bedst til de forskellige oksekødsprodukter. De er også omhyggelige med at behandle kødet skånsomt, så den høje kvalitet bevares.

Udover høj håndværksmæssig kvalitet, har vores oksekødsprodukter også lang holdbarhed. Det sikrer vores særlige pakkemetode og vores strenge hygiejne på slagterierne.

Når kvalitetskødet fra kvæget forarbejdes, er vi også meget omhyggelige med at anvende alle biprodukter på en ansvarlig måde. Vi leverer læder til luksus designmærker, som bruger det til tasker og sko. Vi sælger maverne til kinesiske forbrugere, der elsker dem i supper. Vi indsamler specielle produkter, såsom nyresten, og transporterer dem til Hongkong, hvor de anvendes til kinesisk medicin. Blodet omsættes til næringsrigt dyrefoder. Og de sidste rester af dyret udnyttes til produktion af biogas, som er med til at opvarme mange husstande.