UkDe

En dronning møder en Bonde

Søren Bonde og Dronning Margrethe


Randers, 29. juli 2010




Dronning Margrethe besøgte forleden Patriotisk Selskab i anledning af selskabets 200 års jubilæum. Dronningen er protektor for selskabet og under besøget kom hun blandt andet i snak med Søren Bonde, der er næstformand i selskabet.

- Jeg fortalte om min produktion, og om det at være andelshaver i Danish Crown. At vi som andelshavere, efter min mening, ejer verdens bedste slagteri, og at vi, i modsætning til vores kollegaer ude i verden, har fuld kontrol over værdikæden. Fra grisen fødes til den ender på bordet i Japan, USA, Rusland eller Hirtshals, siger Søren Bonde, der er medlem af Danish Crowns repræsentantskab.

Uden for selskabets lokaler var der opstillet telte, hvor der var buffet. Og ved små borde kunne dronningen og de øvrige gæster se nærmere på produkter fra Crown of Cooking og Danepak.
- Buffeten bestod blandt andet røgede svinekæber og andre lækkerier fra vores Guldrum i Kolding, siger Søren Bonde.

Han fortæller, at der i anledning af jubilæet er blevet udgivet en bog, der i billeder og tekst viser 200 års udvikling i Patriotisk Selskab.

dine sider

vidste du?

Vidste du ...
At slagteriet i Horsens dækker et areal, der svarer til ca. 10 fodboldbaner. Der er ca. 75.000 m2 under tag. Det svarer til 7,5 ha. Besøg slagteriet online

» dc update

Besøg DC Update
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk