UkDe

Nye grillerier fra Danish Crown

Grillsortiment 2010


Randers, 9. marts 2010

Mens temperaturen udenfor stadig ligger på nul-punktet, arbejdes der på højtryk i Danish Crown for at gøre klar til den store grill-sæson. I alt fem nye produkter er med, når grillbakkerne lander ude i butikkerne i uge 16. Og denne gang i en helt ny indpakning og under nyt eget grill-brand – Grill’it.

Grill’it - nyt grill-brand
- Grill-pakkerne har fået deres eget brand - Grill’it – der med flammeskrift gør forbrugerne opmærksomme på, at indholdet er lige til at lægge på grillen. Serien er fælles for hele koncernen og der vil derfor være både være pakker med okse- og svinekød, siger Torben Pedersen, marketingchef i Svinekødsdivisionen.

Ny teknologi skaber synlighed
Udover at Grill’it markerer et banebrydende samarbejde mellem Svinekøds- og Oksekødsdivisionen, så bryder den nye emballage traditionerne for, hvad der teknisk kan lade sig gøre inden for detailpakket kød.
- Vi anvender både direkte tryk på folien og fortrykt pap for at skabe mest mulig synlighed i kølediskene. Og jeg er ikke i tvivl om, at danskerne nok skal få øjnene op for Grill’it-pakkerne, siger Torben Pedersen.

Grillsortiment 2010

Duften af sommergrill
Danskerne kan se frem til at sætte tænderne i marineret skinkeflanksteak og whiskymarinerede nakkekoteletter af svinekød. Fra Oksekødsdivisionen er der i år lagt ekstra kræfter i at udvikle tre nye produkter - hvidløg/urtemarineret flanksteaks, kalvemignon med whisky-marinade og en grillbakke med hakkebøffer og oksemedaljoner med whisky-marinade. Dertil kommer et par nye økologiske grillprodukter i form af mignonbøffer og øko-hakkebøffer i det almindelige grill-sortiment, som også omfatter klassikerne fra sidste år.

Udvikling af den gode smag
Hos Oksekødsdivisionen er der også store forventninger til den både den nye indpakning og de nye produkter.
- Når vi udvikler nye produkter, starter vi med at se på sidste års sællerter. Hvad solgte godt, og hvad solgte mindre godt. Derefter kombinerer vi dén viden med de resultater, vi fik fra vores store grill-undersøgelse, hvor vi spurgte danskerne om deres grill-vaner. Og det giver os det bedste udgangspunkt for at ramme den gode grillsmag, forklarer Pia Mejl Krautwald.

Udenfor nummer
Grill-sæsonen har de senere år fået større betydning for afsætningen af oksekød på det danske marked. Salget er vokset i volumen og sæsonen er blevet udvidet. Den starter i uge 16 og slutter først i uge 36, og i de mellemliggende 20 uger er der fuld damp på pakkeriet.
- I forhold til andre produkter, så er grill-kød uden for nummer. Her tænker vi ikke så meget sundhed og finanskrise, men ofrer gerne lidt ekstra på den gode steak, bøf eller steg. Og forventningerne til den kommende sæson er store – for danskerne er jo verdensmestre i at grille, siger Pia Mejl Krautwald.


Danskerne ved grillen - svar fra den store grillundersøgelse:
- Manden spiller en væsentlig større rolle end tidligere
- Kuglegrillen er den klart mest foretrukne grilltype
- Der grilles meget i hverdagen, men mest i weekender, og når man får gæster
- 84 % anvender 2 eller 3 slags kød til aftenmåltidet
- Respondenterne er villige til at prøve noget nyt i forbindelse med grillmad
- Respondenterne inspireres af venner/familie (over 50 %)
- Respondenterne inspireres af foldere i butikken (omkring 45 %)
- Der er en tendens til, at der også grilles forretter og desserter
- Grillsæsonen er udvidet – forår og efterår er godt med
- Dårligt vejr er den primære årsag til ikke at grille, men kun få undlader, fordi det er besværligt

dine sider

vidste du?

Vidste du?
… At i Kina spiser de maver.  - En specialitet DAT-SCHAUB igennem årene har raffineret sin produktion og salg af.  I Kina indgår svinemaverne bl.a. i den traditionelle »Hot-Pot Dish« - sammen med andre traditionelle produkter så som skildpadde, svinelivmoder, kyllingefødder etc.

» dc update

Besøg DC Update
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk