Når kreaturerne alle hedder Angus

Randers, 3. november 2009


Flere gange om dagen starter Christian Baun sin firehjulstrukne vogn. Fra Svenskergården lidt syd for Nordby på Fanø går turen ud til de mange parceller, hvor han har sit kvæg stående. I alt 300 kreaturer passer han sammen med sin søn Michael, der dog mest tager sig af markerne og maskinstationen.
- Jeg har næsten altid haft Angus. Det er en race, der egner sig godt til det barske klima her på Fanø. Om sommeren driver jeg dem ned på strandengene, og om vinteren står de inde i skoven, fortæller Christian Baun.

I dag skal han se til den store flok på omkring 60 dyr, der går på en mark lige ud til Vesterhavet.
Dyrene reagerer straks, da de hører den velkendte lyd af det lille køretøj. Flere kommer løbende for at se, om der er lidt godt i spandene.
- De er næsten dresserede, siger Christian Baun, mens han trækker den store tyr i ringen. Og den følger med.

Christian Baun er sammen med fem-seks andre de sidste aktive kvægavlere på øen. Selv var han den sidste svineproducent, da han stoppede sidste år. Og mælkebilen kommer da stadig, fortæller han.
- Jeg var nødt til at stoppe på grund af knæene. Jeg kunne ikke længere komme ind i grisehytterne ude på marken, siger han.
Grisene blev leveret til Friland, ligesom kreaturerne.
- Hvert år får jeg besøg af kontrollanterne fra Dyrenes Beskyttelse, og de glæder sig til at komme herover. De siger, det bliver ikke bedre i hele Danmark, siger han med et stort smil.

Selv om færgen til øen går hyppigt, så er den med til at gøre det mere vanskeligt at være landmand på Fanø.
- Transporten er dyr. Både foder og korn koster ekstra, når det skal med færgen. Og derfor forsøgte jeg med noget billigere foder, da det var det højeste niveau. Og det ærgrer jeg mig over nu, fordi dyrene kom til at mangle proteiner og blev for fede. Så det er jeg ved at rette op nu.

Driften af Svenskergården foregår sammen med hustruen, Bente, der tager sig af alt det administrative. Hun er også postbud. Og så tager hun sig af udlejning af 20 heste og ponyer til turisterne.
Christian Baun har også hvervet som øens strandfoged. Når vinden er i vest og fyger hen over den flade ø, venter han på, at den igen har lagt sig. Og så skal strandene finkæmmes.
- Normalt tilfalder strandgodset jo staten. Men vi har særstatus, så vi beholder gevinsten, siger han.

Samspillet med den barske natur, med vinden og med havet har altid været en del af historien på Fanø. Det er også en del af historien bag Svenskergården. Den er opkaldt efter en svensk sømand der led skibbrud i en storm. Han byggede gården, lagde navn til den og bosatte sig på øen. Det er mere end 100 år siden. Men stadig en god historie på Fanø.

Christian Baun holder 300 Angus-kvæg på den yderste kant af Danmarks vestkyst.
- Jeg har næsten altid haft Angus. De klarer sig bedst her – både sommer og vinter, siger han.