UkDe

Scan-Hide overtager det svenske Kontrollhudar International

KHI-440.jpg

Randers, 21. oktober 2009

Hudefirmaet Scan-Hide har overtaget det svenske Kontrollhudar International (KHI) som bliver et 100 procent ejet datterselskab af Scan-Hide. Samtidig bliver den tidligere ejer af KHI, Scan AB, andelshaver i Scan-Hide og får plads i bestyrelsen.

- Vi er glade for, at det endelig er lykkedes at få en aftale i hus, der vil gavne både de nye og de nuværende ejere. Med konsolideringen af Scan-Hide bliver vi en af Europas største forædlere af huder, og det er et godt udgangspunkt for at agere i et stærkt konkurrencepræget marked, siger formanden for Scan-Hide, Lorenz Hansen.

Med overtagelsen af KHI øger Scan-Hide råvaregrundlaget med 30 procent og forventer at forarbejde 1,2 millioner huder om året. KHI beskæftiger i dag 31 medarbejdere og forarbejder omkring 90 procent af huderne på det svenske marked.
På længere sigt vil der ske en overflytning af en stor del af den svenske produktion til Danmark, forklarer den administrerende direktør i Scan-Hide, Anders Autzen.

- Sammenlægningen betyder, at vi får en volumen, der styrker os på afsætningssiden, så vi kan matche de store kunder på både mængde og kvalitet. Samtidig vil den samlede tonnage under virksomheden øge vores konkurrenceevne betydeligt, siger Anders Autzen.

Fakta om virksomhederne

Kontrollhudar International
Kontrollhudar International har produktion i Varberg, hvor sortering og saltning af råhuder foregår. Virksomheden blev etableret i 1947. Stort set al produktion eksporteres. Virksomheden har 31 ansatte.

Scan-Hide
Scan-Hide er placeret i Vester Skerninge og beskæftiger 95 ansatte med forarbejdning og salg af huder til eksport. Virksomheden blev etableret i 1991 af en række slagteriselskaber. Danish Crown ejer i dag cirka 70 procent af selskabet.
Scan-Hide har inden for de senere år oplevet en stor vækst, der har muliggjort investeringer i produktionsapparatet, og derfor er Scan-Hide en moderne virksomhed med en gennemmekaniseret fabrik til saltning og til videre forarbejdning af huder.







Seneste nyheder

vidste du?

fondenlogo_web.gif
… At fonden til fremme af dansk gastronomi så dagens lys efter et initiativ fra en række førende gourmet-kokke fra danske restauranter og  Danish Crown. Fondens formål er at støtte lovende danske kokke i forbindelse med kurser og studieophold i Danmark eller udlandet.
Læs mere på www.kokkefonden.dk
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk