Kompliceret hjerteforskning på Skejby Sygehus

Patienten er i fuld bedøvelse og trækker vejret tungt og regelmæssigt. Slanger, tuber og katetre er monteret og går ind gennem en åbning i halsen og videre ned i hjertet, som slår helt regelmæssigt. Endnu.
Men fire læger og forskere fra Skejby Sygehus, der står omkring patienten, forsøger at skabe en ubalance i hjertet. Eller en defekt, som de efterfølgende kan behandle.
En af hjertelægerne er Steen Buus Kristiansen, der har gode erfaringer med at anvende svin til forskning.

- Vi forsøger at skabe en mulighed for pacemakerbehandling af hjertesvigt – eksempelvis ved nedsat pumpefunktion. Og da vi ikke kan udføre den slags forsøg på mennesker, anvender vi svin i stedet for, fordi de ligner mennesker meget. Dog er der små forskelle, når det drejer sig om hjertet, hvor blandt andet en af blodårerne løber noget anderledes. Men det er rigelig tæt nok til, at vi kan bruge resultaterne, siger Steen Buus Kristiansen, der fortæller, at der indtil videre er anvendt omkring seks svin i den indledende fase af forsøget, der skal vare op mod 12 måneder endnu. Forsøget er det første af sin art i verden og er endnu ét i en lang række banebrydende forsøg på Skejby Sygehus.

Fast leverandør
Alle grise til Skejby Sygehus kommer fra en enkelt bedrift, der har leveret svin til Skejby Sygehus siden 1982. Oprindeligt valgt, fordi det var - og stadig er - den nærmeste gård til sygehuset. Sygehuset modtager dog en mindre portion mini-grise på 10-35 kilo fra en anden producent.
- Jeg leverer omkring 1000 svin om året til hospitalet og cirka 1500 til Danish Crown. Jeg skal have rigeligt af svin i forskellige størrelser, så sygehuset har nogle at vælge i mellem. Nogle gange skal jeg kunne levere inden for 15 minutter, hvis for eksempel ”patienten” dør på operationsbordet. Derfor har jeg altid flere end jeg umiddelbart skal bruge og resten ryger så til slagteriet, fortæller Lars Bo Kjeldsen, der overtog produktionen af hospitalsgrise efter sin far i 2001.

Med skovl og trillebør
For at kunne leve op til sygehusets krav til grisene, er det nødvendigt, at Lars Bo Kjeldsen bruger mere tid på grisene end andre svineproducenter. Grisene bor i nogle ældre stalde. De bliver håndfodret og ligger i et godt lag halm.
- Grisen skal bare være i orden – 100 procent. De må ikke have en rift, et blodøre eller nogen former for skavanker. De fleste svineproducenter vil nok sige nej tak til tjansen, fordi der er så meget manuelt arbejde. Jeg bruger dagligt omkring 3-4 timer på at fodre og at muge ud. Så det ville ikke være rentabelt, hvis det var til en almindelig produktion, siger Lars Bo Kjeldsen, der også bruger mellem tre til fire timer om ugen på at veje ud. Ofte skal vægten ligge på +/- ét kilo.

Svin i alle størrelser
På Skejby Sygehus anvendes grisene både til forskning og undervisning. De vejer mellem 1,5 – 90 kilo og skal ligesom menneskelige patienter komme fastende. Derudover skal de være renvaskede.
- Vi anvender grisene til mange typer forsøg og undersøgelser, og derfor er det helt afgørende, at vi kan få dem i netop de ønskede størrelser. Til vores hjerteforskning foretrækker vi grise på 60-70 kilo, fordi så svarer grisenes hjerter til et voksent menneskehjerte – og det betyder, at vi kan bruge alt vores udstyr uden at skulle foretage ændringer, fortæller Steen Buus Kristiansen.

Noteringen plus tillæg
Lars Bo Kjeldsen køber alle sine smågrise hos flere producenter i området. Nogle gange helt ned til daggamle smågrise, der skal bruges i forsøg, hvor de skal udgøre det for for tidligt fødte børn. Når dyrene bliver leveret til hospitalet bliver de afregnet det til den gældende notering plus et tillæg for levering og for at stå til rådighed, fortæller landmanden, der også driver en nellikeproduktion om foråret og en produktion af jordbær, når sommeren er på sit højeste.
- Jeg er glad for aftalen, selv om der er meget manuelt arbejde involveret. Hvis jeg ikke havde den, ville det ikke gå at have grise på den måde i de gamle stalde og så var jeg nok stoppet for længe siden, siger Lars Bo Kjeldsen.