UkDe

Farvel fra Frida

 
Frida med venner
 

11. august 2009

Frida Friland så søndag aften solen gå ned over Danmarks Smukkeste Festival og Eric Clapton og TV-2. Hun elsker de gamle drenges musik og har glædet sig hele ugen til, at idolerne skulle på scenen.

Frida har haft en svinedejlig festival og klemte en tåre, da Baconbaren blev pillet ned, og hun måtte vinke farvel til Walther. Men inden hun kørte væk i sin John Deere, havde hun lige tid til et lille interview.

Hvad har du hørt af musik?
Udover Eric C. og drengene fra TV-2 har jeg hørt den søde Thomas Buttenschøn med det store, flotte hår. Jeg eeeelsker bare hans musik. Han er så glad. Og jeg tror, at hans sang ”smukkere end smuk” er skrevet til mig.

Hvad er din sjoveste oplevelse på festivalen?
Det var, da jeg ankom i min fine John Deere og alle var så glade for at se mig. Det er så dejligt med alle de krammere, jeg får, når jeg kommer frem.

Hvor har du sovet?
I en dejlig Frilandshytte med blød madras og dyne. Der sover man som en lille engel i grisehimmelen. Det føles helt som at være hjemme, når jeg kravler derind om aftenen. Og så er det hyggeligt, at der er 25 svinehytter på festivalen. Så jeg har fået masser af venner, som jeg glæder mig til at se igen næste år.

Du kan møde Frida på Facebook, hvor hun fortæller meget mere om sig selv og sin fantastiske tur på Danmarks Smukkeste Festival.

Se også

Søndag
Tjek på VIP'erne

Lørdag
Weber – en ny legekammerat på Danmarks smukkeste festival
Så er der morgenmad på sengen

Fredag
Mik Schack med kalvelever fra Danish Crown
Sorte svin i stien...
Frilandshytterne stod oven vande
I lære som smuk svinepasser

Torsdag
Frida mødte forbrugerne i øjenhøjde
Grisen er landet
Svineglad præmievinder
Svinestiens første beboere

Optakten
Et døgn til svinestien åbner
Smukt samarbejde i Økoland
Gang i baconbaren


Se billedgalleri



 

208 2