UkDe

100 % dansk

Live fra Beijing

Læs om Flemmings oplevelser under OL i Beijing, da han og 100% dansk heppede på de danske idrætsud øvere.

Marketingchef Flemming Østergaard
 
 

Hjemme igen

Så er vi kommet tilbage til Danmark efter en fantastisk og begivehedsrig tur.

Oplevelserne i forhold til OL og ikke mindst bespisningen har været helt fantastiske.

Beijing har virkelig fået et lag make-up op til OL, og alt er bare i orden. Og herfra skal lyde en stor tak til byen for et fantastisk OL.


I Beijing spiser de andehjerne

16./17. august
Det er lørdag, og vi har brugt en del af dagen på at se nogle af de fantastiske bygningsværker i Beijing – både historiske og moderne byggerier.

Vi var ved den kinesiske mur. Et fantastisk bygningsværk, der er meget højt og imponerende. Nogle steder er stigningerne meget voldsomme, og pulsen bliv automatisk banket i vejret. Man kan kun undre sig over, hvordan man får ideen til at lave et sådant bygningsværk. Muren er rundt 6000 km lang og kaldes i kinesiske folkemunde for verdens længste kirkegård

Vi besøgte også det imponerende olympiske stadion kaldet fuglereden. Et utroligt bygningsværk, der virkelig kommer til sin ret i mørke. Her afholdes al atletik - herunder 100m finalen for mænd. Kina bliver virkelig sat på verdenskortet med dette stadion, der på een gang er meget nyskabende og fantastisk flot

Og så spiste vi Peking Duck - dagens kulinariske oplevelse. Retten serveres med sidedishes og kan - hvis det udskæres at den rigtige - skæres ud i 189 små fine kødstykker. Vi besøgte een af de allerbedste Peking Duck restaurenter i Beijing og fin en meget fin måltidoplevelse. Sideretterne er løg, soja, fint udskårede radiser og mange andre ting. Hovedet serveres med, og hjernen spises. Det anses for at være en meget fin spise. Jeg prøvede det, og smagen er meget anderledes. Det minder i bund og grund om fedt men med en noget fastere konsistens.

Endelig gris på gaflen
Søndag bød også på en spændende oplevelse med mad. Og det lykkedes os også at få lidt gris på gaflen ved samme lejlighed. Vi var på privat besøg i Hutong. hvor vi spiste typisk kinesisk mad med ande-, svine- og oksekød med masser af grøntsager til. Det var meget interessant og maden var lækker.

 
OL-tallerkener.jpg
 
OL-stadion.jpg
 
OL-pekingand.jpg
 

Drønspændende

 
Flemming til OL
 
OL
 

Fredag d. 15. august

Sidder i Beijing og sunder mig efter en fuldstændig håbløs håndboldkamp igår . . . Rusland var hele tiden foran og havde teten i kampen. Man må sige, at Mikkel Hansen gjorde forskellen på vind og forsvind i går! Han afgjorde kampen i de sidste 10 min. for Danmark og scorede et fuldstændig fantastisk mål. Det er kanon at være her, og stemningen er bare utrolig. På hotellet har vi en dansk pavilion og her kom Camilla Andersen, Poul Erik Høyer, Kipketer & Boesen igår . . .

Talte med TV2 kommentator på håndboldkampen igår (Thomas Kristensen) og det er i det hele taget en vild oplevelse. Vi smutter ud på muren idag og skal bl.a se Joakim B. Olsen på atletikstadion.

....og jagten på kinesiske specialiteter med svinekød er stadig i gang. I går var vi på en restaurant ved navn Den Mark. Her serverede man traditionel dansk mad, og der var masser af danskere blandt gæsterne. Det var en spøjs oplevelse, for det lignede egentlig en hvilken som helst lokal restaurant i Århus eller en anden dansk by. Men maden var ikke specielt dansk, og der var ikke rigtig noget svinekød af skrive hjem om. Men vi fortsætter jagten i dag.

 
 
14. august


Så er vi ankommet

Så oprandt den store dag. Der var afgang i går fra Kastrup kl. 21.05. Vi havde en 9 timers rejse foran, men ankom kl. ca. 12.15 til Beijing – tidligere end forventet. Vi ankom til en fantastisk ny lufthavn, hvor ALT er optimeret, og det er enormt brugervenligt

Luftfugtigheden er meget høj, der regner rigtig meget, og temperaturen ligger på ca. 29 grader

I dag skal vi se Danmark – Rusland. GYYS for en kamp. Frankrig og Kroatien følger efter. Vi glæder os meget og stemningen er meget høj

» nyheder - produkter

Se de nye produkter, der er i handlen fra uge 1 2009 og find spændende opskrifter.
Se de nye produkter
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk