En karriere som logistikelev
i en stor international virksomhed
Casper startede som elev på hovedkontoret og fortæller ...
"Min elevtid var i store træk delt op i tre afdelinger, hvilket gav mig kontakt med mange kolleger og indsigt i forskellige opgaver. Det var særdeles spændende, og jeg fandt ud af, at jeg trives ved at sidde med salg. Mine kolleger var gode til at tage imod mig, og jeg følte hurtigt, at jeg arbejdede på lige fod med dem. Jeg er glad for at være i en virksomhed, der giver så mange forskellige muligheder for at gøre karriere".
Uddannelsen
Uddannelsen vil komme til at foregå dels på hovedkontoret i Randers, dels på fabrikken i Horsens. Du vil komme til at starte i Horsens. Efter et år bliver arbejdsstedet Randers, derfor skal du være fleksibel med hensyn til arbejdssted.
Du vil følge en alsidig og afvekslende uddannelsesplan, hvor du vil få mulighed for en grundig oplæring. Fokus i din uddannelse er selvfølgelig på logistik, men der vil også blive mange andre spændende opgaver på tværs i organisationen. I løbet af din uddannelse vil du prøve kræfter med planlægning for en optimal udnyttelse af produktionsapparatet, minimering af transportomkostninger, ordrebehandling, kostprisopbygning, opbygning af skære- og pakkeinstruktion samt ad hoc opgaver.
Efter endt uddannelse har du en grundlæggende indsigt i produktionsplanlægning, og vil derfor kunne deltage operationelt i den daglige planlægning.
Der vil være mulighed for sideløbende at læse til akademiøkonom.
Tag afsæt i Horsens
Uanset hvilken afdeling eleven starter i, har de alle samme karrieremuligheder som Casper. Det er blot et spørgsmål om, hvilket ambitionsniveau man tager afsæt i. Såfremt du har lyst til et udfordrende job, hvor du kan bruge alle dine evner, så lad os høre fra dig snarest muligt.
Forventninger til dig
Vi forventer, at du er god til at opbygge relationer, kan arbejde i teams og tænke selvstændigt. Du har drive og ambitioner, og du besidder en selvsikkerhed, der giver dig mod til at tage nye udfordringer op. Du skal have lyst til at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du stilles over for. Du skal have bestået HHX eller studentereksamen suppleret med et 18 ugers HGS grundforløb. Har du, eller har du haft arbejde i fritiden, vil det være en fordel.
Yderligere oplysninger kan du få ved kontakt til Planlægnings- og produktionschef Kurt T. Pedersen telefon 8919 1532 eller mobil 2338 8095, eller ved til kontakt til Planlægningsleder Thomas Lassen telefon 8919 2915 eller mobil 4019 8739. Du kan læse mere om Danish Crown på www.danishcrown.dk.
Søg nu
Skriftlig ansøgning mærket "Logistikelev " bedes sendt til:
DANISH CROWN
HR-afdelingen
Marsvej 43
8900 Randers
- eller på mail til dc-hr@danishcrown.dk, (max. 2 filer vedhæftet), så vi har den i hænde senest tirsdag den 20. maj 2008.